Oksana nåede at tale fra hospitalet. Se det i tv-klippet over artiklen
------------
Hele Ukraine har fulgt med i en rædselssvækkende retsag, hvor tre mænd på henholdsvis 22, 23 og 24 år har været anklaget for at have voldtaget, kvalt og brændt den 18-årige pige Oksana Makar. Den unge pige blev fundet i live, men døde senere af sine kvæstelser.
Nu er Artem Pogosyan, Yevhen Krasnoscek og Maksym Prisyazhnyuk kendt skyldige for deres ugerninger og har fået deres domme. 23 årige Krasnoscek fik en livstidsdom, mens de to andre fik 14 og 15 års fængsel, skriver Kyiv Post.
Læs mere: Se også: Voldtog og brændte 18-årig pige: Derefter gik de i byen
Læs også: Se også: Mor til offer for gruppevoldtægt: Oksana døde med et smil på læben
Drak offeret fuld
De tre mænd mødte den let berusede 18-årige Oksana Makar på en bar i byen
Mykolayiv 400 kilometer syd for Kyiv tilbage i marts måned. De inviterede
den unge pige hjem til Maksym Prisyazhnyuks lejlighed, hvor de drak videre.
På et tidspunkt fandt Oksana i søvn. Hun vågnede ved, at hun var ved at
blive voldtaget.
Da den unge kvinde truede med at tilkalde poltiet, gik der efter alt at dømme panik i de tre voldtægtsforbrydere. En af dem tog en ledning, og kvalte den unge kvinde til hun mistede bevidstheden.
Mens hun var bevidstløs, pakkede de den nøgne pige ind i et tæppe, som de dumpede på en nedlagt byggeplads. Inden de tre mænd forlod stedet, satte de ild til tæppet. Derefter tog de hjem og skiftede tøj og gik videre i byen.
Læs mere: Se også: Gruppevoldtægt af 18-årig får ukrainere til at gå amok
Læs også: Se også: 18-årig blev voldtaget og brændt. Nu er hun død
Gode beviser
Imens lå Oksana Makar i mørket - viklet ind i et tæppe, der stille og rolig
brændte sig ind i huden på hende.
- Jeg husker baren, og stedet vi tog hen. Så mistede jeg bevidstheden. Jeg husker, at jeg blev kvalt, og da jeg kom til mig selv igen. Da det blev nat husker jeg, at jeg lå ned. Jeg troede ikke, jeg ville overleve. Først skreg jeg efter hjælp, men der var ingen i nærheden. Begyndte at bede. Jeg troede, jeg var død, siger Oksana på et videoklip, som blev optaget på hospitalet umiddelbart efter overfaldet.
Læs også: Se også: De voldtager og slår ihjel uden straf
Læs mere: Se også: TV: Tårevæddet begravelse for Oksana
Oksana Makar identificerede de tre mænd, som blev anholdt. Men dagen efter blev de løsladt igen - angiveligt fordi en af mændenes far er en højtstående politiker i Ukraine. Det fik befolkningen til at gå amok over hele landet. Derfor blev sagen også dækket massivt af både lokale samt internationale medier, hvilket fik myndighederne til at anholde de tre gerningsmænd igen. De unge mænd har anket dommen.
