OBS: TV-klippet kan virke stødende
-----
40-årige Tracy Francis fra Staten Island i New York blev dræbt med tolv skud, fordi han angiveligt spyttede på morderens hustru.
Det er kommet frem i retten, hvor den 33-årige Asim Martinez står tiltalt for det brutale mord, der fandt sted i september sidste år.
I retten er der blevet afspillet et overvågningsbånd, der viser skænderierne mellem parterne på gangen mellem deres lejligheder.
Skudt i kønsdelene
Pludselig trækker Martinez sit våben, og fyrer tolv skud af mod den døende
mand på gulvet.
Det første skud i brystkassen var i følge retsmedicinerne nok til at dræbe Tracy Francis. Men alligevel blev han skudt over alt på kroppen og i kønsdelene.
Brød sammen
Emma Francis, mor til den dræbte mand, brød grædende sammen i retten, da hun
så billederne af drabet på videoen.
- Jeg håber, at han (gerningsmanden, red.) vil rådne op i helvede, sagde moderen efter retsmødet.
Den tiltale mener selv, at Tracy Francis var den opfarende part i sagen.
