En 33-årig mand mistede til aften livet i en voldsom ulykke i Aabenraa i det
sydlige Jylland.
Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi over for ekstrabladet.dk.
- Der er desværre for alle parter tale om en ung mand på 33 år, der har kørt sig selv ihjel, siger vagtchef Michael Skaarup til ekstrabladet.dk.
Læs også: Se også: Blodig weekend: Syv trafikdræbt - en i livsfare
- Manden kommer kørende ad Stoltelundvej ved Holbøl syd for Aabenraa, da han lidt før kl. 19.30 mister herredømmet over sin bil og påkører et træ, siger han videre.
Ifølge vagtchefen er politiet ved at være færdig med oprydningen på stedet.
- Vi har haft bilinspektører ude på stedet, men de er nu ved at være færdige. Så strækningen er ikke længere lukket. Og de pårørende er underrettet om dødsfaldet, forklarer Michael Skaarup.
