Fodgængeren, der fredag formiddag blev ramt af en højresvingende lastvogn i
København, er død af sine kvæstelser.
Den 40-årige mand fik så alvorlige kvæstelser, at han døde, efter at han fredag formiddag blev kørt ned af en lastvogn i København. Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.
Manden afgik lidt før klokken 11 ved døden, og hans pårørende er underrettet.
Ulykken skete i krydset Øster Farimagsgade og Sølvgade, hvor manden fra København blev ramt, da han befandt sig i fodgængerfeltet.
Lastvognen kom kørende ad Øster Farimagsgade og skulle svinge til højre ad Sølvgade.
En bilinspektør er, med politiekskorte, ankommet til stedet, hvor der fredag morgen har været betydelige trafikale problemer.
Ved du noget? Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)
