I tirsdags kom der en overraskende nyhed fra politiet i New York, da de kunne
meddele, at der ikke havde været nogen drab i storbyen den foregående dag.
Ingen i politiet i dag kan huske, at det nogensinde er sket.
Toppede i 1990
Og måske kommer der ikke til at gå lang tid, før politiet og Newyorkerne igen
kan glæde sig, for antallet af mord er faldet markant i millionbyen. Hvis
den nuværende tendens fortsætter, kan det samlede antal mord i år ende under
400. I tirsdags var det samlede antal myrdede i New York i år på 369. Sidste
år på samme tid havde man nået 474.
Antallet af mord toppede i 1990, hvor der blev begået 2245 drab. Det var især byens store problem med misbrug af stoffet crack, der førte til de mange døde det år.
Hvis mordraten i år når under 400, vil det være første gang siden 1960, at det sker.
