Overfaldet på brandnatten. Gennemvædet af benzin. Økonomisk motiv.
Politiet og forpagter af Restaurant Vejlegården Amin Skov har vidt forskellige opfattelser af, hvad der skete den skæbnesvangre nat i december.
Politiet har i flere uger haft den opfattelse, at Amin Skov ikke blev overfaldet og selv satte ild til restauranten.
Læs også:
Se også: Amins kone: Forvirret og lykkelig
Se også: TV: Amin Skov: Det værste døgn i mit liv
Politiinspektør Brian Voss Olsen har ved flere lejligheder understreget, at
politiet havde gode beviser, men da anklager Birthe Wirnfeldt i går
fremlagde politiets foreløbige materiale under det syv timer lange
grundlovsforhør vendte dommer Christian Pedersen tommelfingeren nedad.
Han fandt ikke grundlag for en særlig bestyrket mistanke og løslod Amin Skov.
Dommeren medgav, at der var huller i Amin Skovs forklaring om, at han var blevet overfaldet den famøse nat i december, hvor branden brød ud på Vejlegården.
- Politiet mangler fældende beviser, som kan danne grundlag for den særlige bestyrkede mistanke, som anklageren ville have ham fænglset for, lød det fra dommer Christian Pedersen.
