Taitex Phlamachha er en lille spinkel mand.
Derfor så han da også ud til at være et let offer for den 39-årige Jamie Hall, som gik til angreb på Phlamachha med en lang kniv.
Taitex Phlamachha stod sammen med sin hustru og så på et butiksvinduee i byen Maidstone i England.
Ægteparret havde forinden hævet penge i en pengeautomat. Og det gjorde Jamie Hall særligt ihærdig.
Sort bælte i karate og taekwondo
Men Jamie Hall forregnede sig imidlertid fuldstændig. For Taitex Phlamachha
er ikke blot tidligere Gurkha-soldat. Han har også det sorte bælte i både
karate og taekwondo.
- Gik mig pengene eller jeg stikker dig ned, lød det fra Jamie Hall.
- Ja, men jeg synes lige at du skal vide, hvem jeg er, lød det advarende fra ekssoldaten.
15 cm. lang kniv i armen
Det var Jamie Hall aldeles ligeglad med, så han gik til angreb med den femten
centimeter lange kniv. Han forsøgte at jage kniven i maven på sit offer.
Det lykkedes dog Taitex Phamachha at blokere for angrebet. Men hele den lange kniv ramte armen, hvor den trængte ind og forsvandt i sin fulde længde.
Taitex Phlamachha fik til sidst nedkæmpet den 39-årige knivrøver med et spark. Han fik også kastet sin mobiltelefon over til sin hustru, som tilkaldte politiet.
Holdt ham med en hånd i et kvarter
I femten minutter fastholdt karate-soldaten med et enkelt håndgreb røveren
indtil politiet nåede frem, beretter Daily
Mail.
Den tidligere krigsveteran fra Irak og Afghanistan havde i kampens hede slet ikke bemærket, at hele knivbladet sad i hans arm. Han havde godt nok smerter, men situationens alvor gik først op for ham, da han så håndtaget stikke ud.
Det lykkedes lægerne at få opereret kniven ud af armen.
'Jeg forsøgte at advare ham'
Overfaldet fandt sted den 7. oktober sidste år og der er netop faldet dom i
sagen. Jamie Hall blev sendt ti år bag tremmer.
- Jeg forsøgte at advare ham. Lad være med at provokere gurkhaer. De er trænet til at slås, lød det fra ekssoldaten under afhøringen i retten.
