En brand i det centrale Roskilde mandag morgen har sendt to mennesker på
hospitalet til observation for røgforgiftning, oplyser Midt- og
Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.
Branden er angiveligt opstået i Algade 63.
Politi, brandvæsenet og redningsmandskab blev alarmeret klokken 07.29.
- Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over ilden, og branden blev meldt slukket klokken 08.00. To personer er kørt til observation for røgforgiftning, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til ekstrabladet.dk.
Algade var afspærret i begge retninger i forbindelse med slukningsarbejdet.
Brandårsagen er endnu ukendt.
