Persondata politik

Skoleleder tiltalt for sexkrænkelse

36-årig dansk skoleleder skal i retten for at hive sin penis frem og jagte ung kvinde i en park

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

En 36-årig dansk mand er hovedpersonen i en bizar sexsag, som snart skal behandles i retten i Malmø.

Manden, som er skoleleder på en privatskole på Nørrebro, er kendt i den danske offentlighed for sine markante, muslimske holdninger. I 2007 sagde han i DR2-programmet 'Tal med Gud' at kvinder, som ikke bærer tørklæde, selv er ude om at blive voldtaget. Han tog dog senere afstand fra den bemærkning.

- Uanset om kvinder går tildækket eller ej, så er alle former for overgreb mod disse strengt forbud islamisk set, hvilket også er min holdning, udtalte han senere i en pressemeddelelse.

Nu er han imidlertid selv tiltalt for at hive sin penis frem og jagte en 23-årig kvinde rundt i en park i Malmø i august i fjor, oplyser retten i Malmø til Ekstra Bladet.

Det lykkedes kvinden at slippe væk, hvorefter hun tilkaldte politiet, som pågreb manden få minutter senere. Han har under forhør nægtet sig skyldig, og mener, at anklagen er racistisk motiveret, fordi han har pakistanske rødder.

10.000 i erstatning
Politiets beviser mod manden er dog så stærke, at han skal for retten. Her risikerer han at skulle betale 10.000 svenske kroner i erstatning til kvinden.

Hun har fortalt til politiet, at hun bor tæt på parken, og var ude at lufte sin hundehvalp, da manden begyndte at gå over mod hende, og hun begyndte at føle ubehag.

Hun satte sig på hug for at samle sin hun op, da manden spurgte, hvad hun hed. Hun nåede lige at svare, inden manden åbnede sine bukser, og tog sin penis frem, mens hun stadig sad på hug, således at hans lem var en halv meter fra hendes hoved.

Tissede i buske
Hun rejste sig og styrtede væk, og da hun kiggede sig over skulderen, så hun, at manden fulgte efter hende, har hun sagt til politiet. Han opgav dog sit forehavende, og forsvandt ind i nogle buske.

Den danske mand kan ikke genkende kvindens forklaring, og har fortalt politiet, at han var i parken for at slå mave efter en middag. Han snakkede med sin kone i telefonen, og gik derefter ind i nogle buske for at tisse, fordi det offentlige toilet lugtede dårligt.

Det var umiddelbart herefter, at to betjente anholdt ham.

Religiøst hærværk
Efter han blev løsladt fandt han efter eget udsagn religiøst hærværk på sin bil, hvor der blandt andet var ridset en Davidsstjerne i lakken. Han anklager den 23-årige kvinde for at stå bag, og har derfor lavet et modkrav mod hende på 25.000 svenske kroner.

Flere højreorienterede danske hjemmesider har opsnuset historien, og kører nu hetz mod manden, hvor de bl.a. skriver hans fulde navn og erklærer ham skyldig, selv om han ikke er dømt.

Den 36-årige skoleleder er bosiddende i Malmø. Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra ham i forbindelse med denne artikel.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik