Persondata politik

Tiltale: Fuld politibetjent amok på dørmænd

Statsadvokaten har rejst tiltale mod en politibetjent, der i sin brandert førte sig frem på et diskotek i Hillerød

Seneste i 112

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Få EKSTRA overblik

 

Tømmermændene fra en bytur i Hillerød er væk. Men en 36-årig politibetjents berusede opførsel kan få langt alvorligere konsekvenser, når han på torsdag stilles for retten i Hillerød.

Her er han tiltalt for forsøg på embedsmisbrug, uorden og besiddelse af en joint, som han havde i lommen, da han blev bragt ind på politistationen i Hillerød som anholdt.

Ifølge tiltalen forsøgte han at misbruge sin stilling som politimand ved at koste rundt med dørmændene på Diskotek Puls, Torvet 5 i Hillerød, hvor han var gæst sammen med sin hustru og en ven.

De havde sat sig ved et bord, der var reserveret til andre gæster, men nægtede at forlade bordet, da dørmændene bad dem om at flytte sig.

Skubbede til politikollega
Ifølge anklageskriftet overfusede betjenten dørmændene og bad dem holde kæft: - Jeg er politibetjent og kan lukke stedet. I kan ikke bestemme noget som helst. Det er mig, der bestemmer, sagde betjenten ifølge tiltalen.

Det bed dog ikke på dørmændene, der bortviste de tre gæster fra diskoteket og tilkaldte politiet.

Det fik den københavnske politibetjent til at se rødt, da kolleger fra Nordsjællands politi kom til Torvet i Hilllerød. Ifølge tiltalen skubbede og maste betjenten til en politiassistent, der stod med betjentens hustru, og kaldte ham et 'røvhul', dog på engelsk: - He is an asshole, beskriver anklageskriftet.

Joint i lommen
Betjenten blev anholdt, og da han blev visiteret på politistationen i Hillerød dukkede en joint op af hans lomme.

Episoden skete den 11. november 2012 mellem klokken 03.00 og 03.30, men er først klar til retten nu.

Sagen har været efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, bekræfter kontorchef Rasmus Blaabjerg, DUP.

DUP er kommet med en indstilling til Statsadvokaten i København, der har besluttet at rejse tiltale mod betjenten for forsøg på embedsmisbrug efter straffeloven, uorden efter ordensbekendtgørelsen og lov om euforiserende stoffer ved at have besiddet jointen til eget brug.

Den 36-årige nægter sig skyldig. Hvis han bliver dømt risikerer han at miste jobbet.

Seneste nyt

Mest læste

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik