Indlæser...

14-årig begår selvmord efter skuddrama

Fire personer blev onsdag skudt af en 14-årig dreng på Success Tech High School i Cleveland

20:22, 10. okt 2007 (Opdateret tid: 23:14, 10. okt 2007) | Jakob Rohde-Brøndum

Annonce

  • Oversæt / Translate
Elever og lærere samles udenfor Success Tech High School efter onsdagens skyderi. (Foto: AP)
Elever og lærere samles udenfor Success Tech High School efter onsdagens skyderi. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Fire personer blev onsdag såret af skud på Success Tech High School i Cleveland, Ohio.

Politiet i Cleveland bekræfter, at den 14-årige gerningsmand begik selvmord efter skyderiet.

De sårede skulle være to mænd på henholdsvis 42 og 57 år samt to drenge på 18 og 14 år.

Den 42-årige blev skudt i brystet, mens den 57-årige lærer blev skudt i ryggen. De er sammen med den 18-årige, der blev skudt i albuen, indlagt på Cleveland's MetroHealth Medical Center.

Den 14-årige dreng er indlagt på Cleveland's Rainbow Babies and Children's Hospital med et skudsår i siden.

Alle skulle være udenfor livsfare.

Ifølge Fox News hørte et vidne, at rektoren sagde 'Code Blue' over højtaleranlægget, inden eleverne begyndte at flygte ud af skolen.

- Jeg så ham løbe ned ad gangen og ud af en dør. Han skulle til at skyde mig, men jeg nåede at komme ud, fortæller Ronnell Jackson ifølge Fox News.

Tv-stationen CNN citerer lokale medier for, at den 14-årige dreng var oprørt over, at han var blevet suspenderet fra skolen i Cleveland.

Skyderiet er det seneste i en række af skyderier på skoler i USA.

Annonce