Betjentene gav ham ikke en chance

Når dommen falder, er der vindere og tabere. Tårer eller smil.

Fredag på Café Domhuset over for den gamle retsbygning på Frederiksberg bryder Rikke sammen i gråd, da hun hører, at de to anklagede politifolk er blevet frifundet for at have skudt og dræbt hendes kæreste, Fleming Kofoed Jacobsen, kaldet Flev.

Parret var sidste år ved at købe hus sammen. Med Rikkes to børn drømte de om at flytte til Karrebæksminde og begynde en ny tilværelse sammen, hvor også Flevs dreng på otte år jævnligt skulle komme på besøg.

Men lørdag morgen den 19. august sidste år valgte Flev at tage ud på en køretur, der kostede ham livet.

Det er ikke i orden
Under hele retssagen mod de to politifolk har den lille, spinkle kvinde siddet på tilhørerpladserne i det trange retslokale, omgivet af en broget skare af Flevs venner.

– Det var vigtigt for mig at sætte ansigt på de to. At se dem, der skød Flev, så det ikke bare var politiet generelt, der var under anklage, men lige præcis de to, har hun forklaret.

Før dommen bliver offentliggjort klokken 13, mødes Rikke med veninder, venner og familie til Flev på cafeen over for retten.

Stemningen er spændt og forventningsfuld på trods af, at Rikke og vennerne på forhånd har afsagt dommen.

– Jeg tror, de bliver frifundet. For hvornår er det egentlig, at politifolk nogensinde bliver dømt? siger Rikke og fortsætter:

– Jeg har virkelig prøvet at se på sagen objektivt, og jeg synes ikke, det er i orden, hvad der er sket. Der var ingen, som trak våben mod politifolkene. Så havde situationen havde været helt anderledes, og jeg ville mene, at man selv var ude om det, hvis man i så fald blev skudt af politiet.

De fortsatte med at skyde
Dog – farvet af det faktum, at hun kendte og elskede Flev som kærlig og omsorgsfuld, siger hun:

– Jeg tror på vidnerne, som fortalte, at betjentene ikke var i fare, og jeg nægter at tro på, at Flev bare ville gasse op og køre ind i en politimand. Han ønskede ikke at skade andre mennesker. Så ville han hellere stoppe bilen. Men han fik ikke en chance. De skød bare, og i stedet for at se, om skud et , to eller tre havde en effekt, fortsatte de med at skyde, siger hun.

Venner har tidligere sagt, at de mener, at Flev handlede i panik, da politiet begyndte at skyde, så han desperat forsøgte at køre væk frem for – umiddelbart logisk – at sidde stille.

– For mig er det vigtigste ikke en straf over de to betjente. Men jeg ville ønske, at de blev dømt, så de ikke skal ud og arbejde som politifolk, siger Rikke.

Klokken 13 kommer en af vennerne tavs fra retsbygningen med domsafsigelsen på skrift i hænderne. Han lægger den foran Rikke.

Skuffelsen er total
Stilheden sænker sig, og Rikke bladrer febrilsk i de mange papirer.

’Frifundet’ står der om begge betjente.

Hun forventede det, og alligevel er skuffelsen total. Grædende skynder hun sig hjem til sine børn.