Indlæser...

Frygt for ny rockerkrig

Hells Angels og Indvandrerrockerne 'Den International Klub' er på kollisionskurs i Jylland. Politiet frygter, det kan gå rigtig galt

17:10, 09. nov 2007 | Tobias Schultz

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Annonce

En magtkamp mellem rockergruppen Hells Angels og gruppen Den Internationale Klub spidser til i Østjylland, og ifølge Vejle Amts Folkeblad frygter politiet i området, at det kan ende med en regulær bandekrig.

Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) konstaterede i begyndelsen af juli, at Den Internationale Klub var i fremmarch i Trekantområdet. Klubben, hvis medlemmer primært har en anden etnisk baggrund end dansk, har længe stået stærkt i København og jyske byer som Aalborg og Esbjerg.

Succesen hos Den Internationale Klub i Østjylland har ifølge politiinspektør Jørgen Hoxer fra Sydøstjyllands Politi fået Hells Angels til at hverve medlemmer lokalt. Først og fremmest gennem rockerklubbens nye underafdeling, AK81, som politiet torsdag advarede alle unge og forældre på egnen mod.

- Der er ikke tale om fysiske konfrontationer endnu. Magtkampen foregår indtil videre kun på et trusselsniveau. Men der er en reel risiko for, at den bliver mere alvorlig. Vi tolker i hvert fald den lokale rekruttering til AK81 som en optrapning, siger Jørgen Hoxer til Vejle Amts Folkeblad.

Annonce