Terror 3 timer siden
Terrorjagt i Europa: Syv anholdt i Spanien
Samfund 4 timer siden
Den sociale brevkasse: Kan jeg som kræftpatient få revalidering
Samfund 5 timer siden
Se den berømte meteorit: - Der var ingen tvivl
Samfund 5 timer siden
Mohamad siger nej til job i Bilka: Det skal han nu
Krig & katastrofer 5 timer siden
Tyrkiet vil ikke sende desperate syrere i den visse død
Samfund 6 timer siden
78-årig sendte selfie-klage fra elevator: Her er BaneDanmarks svar
Samfund 8 timer siden
FN-sikkerhedsråd: Sanktioner er på vej mod Nordkorea
Samfund 8 timer siden
Hamas henretter eget medlem for at agere Israels spion
Samfund 8 timer siden
Brag hørt over Danmark: Meteorit-stump fundet
Samfund 9 timer siden
Syrisk minister advarer: Udenlandske landtropper kommer hjem i kister
Samfund 9 timer siden
Syriens hær nærmer sig by nær tyrkisk grænse
Samfund 10 timer siden
20 vanvittige udklædninger: Danske børn går fastelavns-amok
Krig & katastrofer 12 timer siden
Ekspert: Nordkorea er bange for os
Dansk politik 12 timer siden
DF til Løkke: Hold fokus på at få færre udlændinge
Krig & katastrofer 12 timer siden
Taliban vinder terræn i Helmand
Politik 12 timer siden
S vil have Støjberg til at bruge af integrationspulje
Politik 12 timer siden
EU's udenrigschef fordømmer Nordkorea for raket
Samfund 12 timer siden
Teenagepige og kvinde på flugt frosset ihjel
Krig & katastrofer 13 timer siden
Golfstater er klar til at sende soldater til Syrien
Politik 14 timer siden
EU's udenrigschef fordømmer Nordkorea for raket
112

Mor og 16-årig pige sigtet: Bortførte og tæskede datterens eks-kæreste sammen med tæskehold

Knust teenage-kærlighed endte i kidnapning og særdeles grov vold - 16-årig beskyldte ekskæreste for voldtægt, siger offer.

  • Det var bag Rigshospitalet, at gruppen omkring den 16-årige eks-kæreste ifølge offeret kidnappede ham. (Foto: Anthon Unger)
Det var bag Rigshospitalet, at gruppen omkring den 16-årige eks-kæreste ifølge offeret kidnappede ham. (Foto: Anthon Unger)

Noget helt banalt teenage-fnidder om et knust kæresteforhold mellem to 16-årige tog onsdag i sidste uge en voldsom drejning.

Den brudte affære kulminerede i noget, der ellers nærmere hører hjemme, når iskolde indvandrerbander afstraffer hinanden.

I går blev en 16-årig pige, hendes 42-årige mor, morens lillebror, samt en kæreste til datterens veninde fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for et groft overfald rettet mod den 16-åriges jævnaldrende eks-kæreste.

Konkret er de fire sigtet for på et ukendt skovområde i Københavnsområdet at have slået og sparket offeret i hovedet, på kroppen og i skridtet. Ifølge sigtelsen havde han ligeledes fået sat en kniv for struben, ligesom han var blevet slået mindst tyve gange med en gren på ryggen. Desuden havde offeret fået klemt testiklerne.

Han havde også fået holdt en pistollignende genstand til tindingen, hvorefter der verbalt var blevet talt ’tre, to, en - bang’.

Ligeledes var han blevet slået over fingrene med et koben to-tre gange, så han brækkede flere fingre, lyder det i sigtelsen.

Tydeligt rystet
ekstrabladet.dk har mødt den 16-årige dreng i hans hjem på Nørrebro, hvor han bor med sin familie. Offeret har stadige tydelige mærker efter overfaldet.

Med hans mor ved sin side fortæller han sin version af den triste affære. Også moren er stadig tydeligt rystet. Hendes chokerede blik siger det hele.

De to 16-årige har tidligere været kærester. Efter længere tids pause begyndte de for ganske nyligt at se hinanden igen. Drengen havde dog ikke samme følelser for hende, som hun havde for ham.

– Hun spurgte, om jeg ville noget eller ej. Jeg svarede, at jeg ikke kunne være sammen med hende. Så jeg slog op med hende, fortæller drengen.

Lokket til møde
Ifølge hans forklaring lokkede ekskæresten onsdag aften ham omkring klokken 21 til et møde på et øde område mellem Rigshospitalet og Fælledparken.

– ’Hvorfor har du udnyttet mig. Jeg elsker dig,’ sagde hun til mig.

Derefter blev drengen ifølge sin egen forklaring overumplet og taget bagfra i et kvælertag og tvunget ind i en kassevogn, der kørte til det ukendte skovområde, hvor han gennem halvanden times tid var udsat for de mange pinsler.

Ifølge offeret var det de fire sigtede samt eks-kæresten til stede under mishandlingen.

- De beskyldte mig for at have voldtaget min eks-kæreste. Det har jeg aldrig gjort - det kunne jeg aldrig finde på, siger offeret.

– ’Hvorfor har du udnyttet mig. Jeg elsker dig,’ sagde hun.

– Pludseligt blev jeg grebet bagfra i et kvælertag og løftet hen til en varevogn. Det var hendes venindes kæreste, der gjorde det, forklarer den 16-årige.

Venindens kæreste bankede på siden af bilen for at signalere, at bilen skulle starte.

– I bilen sagde venindens kæreste, ’Du har virkeligt dummet dig denne gang’. Han slog og sparkede mig. De kørte ud til en skov, hvor de tævede mig, forklarer den 16-årige.

De tvang ham til at tage tøjet af, da de ankom til skoven. I følge egen forklaring var han nøgen under hele mareridts-sceancen.

Mens det var eks-kæresten og hendes mor, der angiveligt orkestrerede kidnapningen, var det venindens kæreste, der i følge den 16-årige styrede slagets gang.

– Jeg fik også sprøjtet peberspray i både ansigtet og på kroppen, og de tvang mig til at kysse og slikke hendes sko, forklarer offeret.

Bagefter kørte de drengen tilbage til stedet, hvor de havde samlet ham op. Først her fik han sit tøj igen.

– De smed tøjet ud af bilen og sagde, ’løb’ og hendes mor sagde, at jeg aldrig skulle kontakte hendes datter igen, og hvis jeg meldte det, ville de skære halsen over på mig.

Mor og datter fængslet
Ved gårsdagens grundlovsforhør nægtede både den 42-årige mor, der har polske rødder, og hendes datter sig skyldige.

Morens lillebror blev ligeledes fremstillet. Han erkendte delvist deltagelse i overfaldet og ville gerne vedstå vold efter den ’milde’ voldsparagraf.

Den sidste fremstillede, venindens 18-årige kæreste, nægter sig ligeledes skyldig. Eks-kærestens veninde er også sigtet i sagen, men hun blev ikke fremstillet.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Derfor kendes de sigtedes forklaringer ikke. Alle fire blev foreløbigt varetægtsfængslet frem til 21. maj.

Læs hele historien i dagens udgave af Ekstra Bladet.

Lokalavisen.dk – 112

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen