Fængslet kvinde tilstår drab i Roslev

En mistænkt kvinde indrømmer i et indenretsligt forhør, at hun førte kniven, da en 43-årig mand døde i Roslev

En 39-årig varetægtsfængslet kvinde har tirsdag i et indenretligt forhør indrømmet, at det var hende, der førte den kniv, som stak en 43-årig mand ihjel i Roslev ved Skive.

Se også: 43-årig mand dræbt i Skive

Manden blev fundet død natten til søndag den 28. april i sit hjem på Kærvej, hvor han boede alene. Han var blevet stukket med kniv i højre side af brystet.

To af mandens nære bekendte - den 39-årige kvinde og en mand på 40 år - blev umiddelbart efter anholdt og sigtet for drab eller vold med døden til følge. De var begge sammen med den 43-årige tidligere søndag.

Parret, der lige som den afdøde mand, kommer fra et miljø præget af misbrug, blev varetægtsfængslet.

Se også: Obduktion: 43-årig døde af knivstik

De har hidtil begge nægtet sig skyldige, men tirsdag erkendte kvinden i et forhør i retten de faktiske forhold.

- Kvinden har indrømmet, at det var hende, der førte kniven, men hun har ikke taget stilling til, om hun er skyldig i sigtelsen, siger vicepolitikommissær Jess Hvas, Midt- og Vestjyllands Politi.

Kvinden er fortsat varetægtsfængslet i sagen, mens den 40-årige mand blev løsladt tirsdag. Han er indtil videre sigtet i sagen, men sigtelsen mod ham ændres måske på et senere tidspunkt, oplyser Jess Hvas.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi fortsætter efterforskningen af sagen nu. Politiet venter svar på nogle tekniske undersøgelser.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen