112

Politiet bestilte hash over telefonen - og fik det leveret til døren

Du ringer - vi bringer, lød det fra hash-handlere i Aarhus i en sag, hvor politiet har anholdt tre personer

Østjyllands Politi har anholdt tre personer for at sælge hash, som de reklamerede for ved at smide visitkort med teksten 'God røg - hash sælges, du ringer - vi bringer' i flere borgere i Aarhus' postkasser.

Kortet er også forsynet med et telefonnummer, så derfor kunne man tro, at det ville være en smal sag for politiet at finde frem til hashsælgerne.

Problemet er bare, at politiet, som udgangspunkt, ikke må udøve 'agent provocateur' og dermed fremprovokere en lovovertrædelse.

- Det har været rigtig frustrerende for os, lyder det fra lederen af Østjyllands Politis specialpatrulje, vicepolitikommissær Kristian Harlev Sørensen.

- Vi har fået mange henvendelser fra borgere, der føler sig provokeret af den fremgangsmåde, og som har svært ved at forstå, hvorfor politiet ikke kan gøre noget, forsætter han.

Østjyllands Politi fik dog rettens ord for, at det var i orden at udøve agentvirksomhed i denne sag, og på den baggrund har betjente aflyttet flere af de telefonnumre, der er blevet reklameret for på visitkortet.

Og mandag aften ringede betjentene selv efter en sending hash. Det førte til anholdelse af tre personer, der nu er blevet sigtet for salg af euforiserende stoffer.

Derudover har politiet haft fat i flere af de købere, der er blevet afsløret i forbindelse med telefonaflytningen.

- Vi har indtil nu sigtet tre personer for at have købt hash, men vi har endnu ikke haft fat i alle dem, vi har aflyttet, så der vil blive rejst flere sigtelser de kommende dage, siger Kristian Harlev Sørensen.

Han ikke vil afvise, at politiet en anden gang vil benytte sig af samme fremgangsmåde.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
87-årige Gerda skulle med tom minibus: Rollatoren måtte ikke komme med
Vanvittige julefrokoster: Tænder slået ud på kollega, kæmpe slagsmål med baseball-bat og pistoler - og fulde julemænd, der gik amok
ADVARSEL! Tyvebande plyndrer firmabiler - by for by
Disse mænd plyndrer Fakta-butikker på stribe for cigaretter: Kan du genkende dem?
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
Millionsvindel i børnehave: Lederne sendt hjem og meldt til politiet
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen