Persondata politik

112

Afdæmpet Amin Skov i grundlovsforhør: Jeg er uskyldig

Restauratør Amin Skov er sigtet for at have sat ild til Vejlegården og fremstilles lige nu i grundlovsforhør. Skaderne efter branden løber op i næsten en million kroner

  • Maria Lykke Skov, Amin Skovs kone, hilser på bekendte foran Retten i Kolding, hvor hendes mand fremstilles i grundlovsforhør - sigtet for brandstiftelse og forsikringssvig. (Foto: Claus Bonnerup)
« Forrige
Maria Lykke Skov, Amin Skovs kone, hilser på bekendte foran Retten i Kolding, hvor hendes mand fremstilles i grundlovsforhør - sigtet for brandstiftelse og forsikringssvig. (Foto: Claus Bonnerup)
1 af 4
Næste »

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Det var ikke fjender af den omstridte restaurant Vejlegården, der satte ild til stedet natten til den 21. december sidste år.

I stedet er der tale om et forsøg på forsikringssvindel, som restaurantens egen forpagter, Amin Skov står bag.

Det mener i hvert fald Sydøstjyllands Politi, der mener at have så stærke beviser imod Amin Skov, at de lige nu fremstiller ham i et grundlovsforhør - sigtet for brandstiftelse og forsikringssvig.

Læs også:

Se også: Familie: Man skal være psykopat for at slå sig selv i øjet

Retten i Kolding er fyldt til bristepunktet af såvel journalister som pårørende til Amin Skov - heriblandt hans kone, Maria Lykke Skov. Hun virker oprevet og sidder og dupper øjnene med et tørklæde.

Amin Skov selv er iført mørk hættetrøje fritidstøj, sorte jeans og sorte sportssko. Han ser ubarberet ud og er afdæmpet, men lidt anspændt og alvorsfuld.

Han nægter sig skyldig, men erklærer sig villig til at svare på anklagerens spørgsmål. Han taler sagte, men dog tydeligt og lytter opmærksomt til anklagerens præsentation af sagen.

Læs også:

Se også: Politiet vil have Amin Skov fængslet

Også Amin Skovs mor og svigermor samt en række af de folk, der har støttet ham i kampen mod 3F, er mødt op i retten.

Skaderne efter branden løber op i næsten en million kroner - 625.000 kroner for skader på bygningen og 312.000 kroner for ødelagt inventar.

Anklager: Ingen tvivl om påsat brand
Af anklagerens fremlæggelse af sagen fremgår det blandt andet, at Amin Skov var bevidstløs, da politiet fandt ham ved den brændende restaurant.

Han lå under et åbentstående vindue og reagerede ikke umiddelbart på politiets tilstedeværelse. Først da en betjent prikkede til ham, reagerede han ved at lave opkastningsbevægelser med munden, forklarer anklager Birthe Wirnfeldt.

Hun forklarer desuden, at brandlederen på stedet ikke var det mindste i tvivl om, at branden var påsat, ligesom hun nævner, at politiet ikke har fundet tegn på indbrud på døre og vinduer.

Som bevis er der blandt andet blevet fremvist billeder fra den brandskadede restaurant - heriblandt et billede af et arnested, hvor der blev fundet et viskestykke og benzin.

Ifølge Birthe Wirnfeldt blev der fundet adskillige arnesteder og desuden kunne teknikere lugte benzin i bygningen. Under ransagningen fandt politiet en grøn tyveliters benzindunk og en lighter.

Læs også:

Se også: Politichef afviser beskyldninger i brandsag

Amin Skov har selv tidligere forklaret, at han blev overfaldet i restauranten af to mænd forud for branden.

Han blev anholdt tirsdag klokken 11.10 og har været fængslet siden. Står det til anklageren skal han varetægtsfængsles i fire uger.

ekstrabladet.dk er på plads i Retten i Kolding, og du kan følge sagen LIVE øverst i artiklen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik