Betjente går fri - kendte ikke loven

Aflyttede ulovligt telefonsamtaler mellem advokat og klient

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage vil klage til Rigsadvokaten over, at betjente går fri efter ulovlig aflytning, fordi de ikke kendte loven. Foto: Claus Bonnerup
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage vil klage til Rigsadvokaten over, at betjente går fri efter ulovlig aflytning, fordi de ikke kendte loven. Foto: Claus Bonnerup

Syv menige politifolk i Fyns Politi slipper for at blive straffet, selv om de gentagne gange har overtrådt retsplejeloven. Betjentene går fri, fordi de var urutinerede og ikke kendte reglerne.

Også to ledere i Fyns Politi slipper for videre tiltale. Det sker, fordi de ikke vidste, at de menige betjente begik ulovligheder. Og så gik lederne i øvrigt også ud fra, at de syv betjentene betjente kendte til lovgivningen. Det er Statsadvokaten i Sønderborg, Jan Reckendorff, der har truffet den utraditionelle beslutning.

Ulovlig aflytning
Det ligger fast, at de syv betjente ulovligt optog telefonsamtaler mellem forsvarsadvokat Mette Grith Stage og en af hendes klienter, som blev fast aflyttet i forbindelse med efterforskningen af en sag.

Både telefonsamtalerne og en række sms-beskeder blev udskrevet på computer og gemt i flere måneder, hvilket også er i strid med retsplejeloven.

Læs også:

Se også: Advokat: Aflytning af forsvarer helt uhørt

Den kendte forsvarsadvokat opdagede ved et tilfælde, at hun var blevet aflyttet. Det skete, da hun stødte på sit eget telefonnummer i aflytnings-rapporterne. Mette Grith Stage klagede omgående over overtrædelserne. Men nu har statsadvokaten besluttet, at der ikke skal ske mere i sagen.

Mette Grith Stage er utilfreds med Jan Reckendorffs afgørelse og vil nu klage til Rigsadvokaten.

- Det er jo helt indlysende, at man ikke kan slippe for straf, bare fordi man ikke kender loven. Jeg har ofte haft klienter i retten, som har forklaret, at de ikke vidste, at de overtrådte lovgivningen. Men de er blevet dømt alligevel, fordi det ikke er nogen undskyldning, siger Mette Grith Stage.

Særregler for politiet
- Ifølge statsadvokaten gælder der åbenbart andre regler for politifolk, som ikke kender loven. Det er bestemt ikke, fordi jeg har et særligt behov for, at politifolkene får en bøde. Men statsadvokatens begrundelse støder mig virkelig. Jeg mener, at den er forkert, siger hun.

Læs også:

Se også: Politi lå inde med aflytninger af advokat

Ekstra Bladet har siden 23. december forgæves forsøgt at få en kommentar fra statsadvokat Jan Reckendorff.

Men i et brev til Mette Grith Stage erkender han, at politifolkene har begået en fejl, der ikke burde være sket.

- Jeg finder, at der er tale om en beklagelig fejl, der kunne og burde have været undgået ved, at man fra politikredsens side havde sikret, at de involverede efterforskere var bekendte med de relevante regler, skriver statsadvokaten.

Læs også:

Se også: Advokat-aflytning pinlig sag for politietl

Jan Reckendorff beklager også, at efterforskningslederne ikke førte tilstrækkeligt tilsyn med efterforskningen.

Statsadvokaten har derfor bedt ledelsen i Fyns Politi stramme op, så der ikke sker noget lignende igen.

- Det er da betryggende at vide, at Fyns Politi får besked på at stramme op. Men det her burde aldrig være sket. Samtaler mellem en forsvarer og en klient er hellige og skal kunne foregå i dybeste fortrolighed, fastslår Mette Grith Stage

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen