112

JP-terrorist får sin dom til januar

Amerikansk-pakistaner, der forberedte JP-angreb, risikerer livstid

Han har allerede indrømmet terrorplaner mod Jyllands-Posten og medvirken til det blodige angreb på den indiske millionby Mumbai i 2008. Nu falder dommen snart over David Coleman Headley.

17. januar skal den 52-årige amerikansk-pakistaner i retten, hvor han får udmålt sin straf, siger en amerikansk dommer. Han bliver sandsynligvis smidt i fængsel på livstid - uden mulighed for prøveløsladelse.

I marts 2010 erkendte Headley i Chicago sig skyldig i flere anklager:

Han tilstod at have planlagt terrorangrebet på Mumbai, hvor 166 mennesker mistede livet. Og han erkendte til dels, at han i 2009 var rejst til København og Viby for forberede et angreb på Jyllands-Posten.

Anklagemyndigheden gik til gengæld med til ikke at kræve dødsstraf til Headley eller at udlevere ham til enten Indien, Pakistan eller Danmark for at blive retsforfulgt.

Headley vidnede også mod sin barndomsven, den canadisk-pakistanske læge og forretningsmand Tahawwur Hussain Rana. Det blev et vidneudsagn, der fældede Rana.

Headley fortalte, at Rana havde deltaget i terrorplanerne mod Jyllands-Posten, og sidste år fandt et nævningeting i Chicago så Rana skyldig i at have støttet terroraktionen mod det danske dagblad.

51-årige Rana blev også fundet skyldig i at have støttet terrororganisationen Lashkar e Tayyiba. Han blev dog frifundet for det blodige Mumbai-angreb.

15. januar får Rana udmålt sin straf, og han risikerer op til 30 års fængsel for sine forbrydelser.

Terrorangrebet på Mumbai begyndte 26. november 2008 og varede næsten tre dage. Ud over de dræbte blev flere hundrede sårede, da 10 tungt bevæbnede mænd slog til mod flere mål i byen.

Kun en gerningsmand overlevede - han blev hængt i Indien i sidste uge.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Skunkmager: ’Thomas’ dyrker cannabis til venner og familie
Drenge åbnede døren: Kort efter blev de tæsket, truet og røvet af gruppe på fem
1-årige Mads døde uden varsel: Jeg lovede min dreng, at jeg skulle bruge hans død
Gruppe af indvandredrenge på 14-15 år hærgede på togstation: Sådan sexkrænkede de kvinde
Vild flugt og politihunde-bid: Politi i aktion mod restaurant fyldt med spisende gæster
19-årig syrisk mand amok med brosten på rådhus: Jeg har et dårligt liv
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen