Persondata politik

112

Skønhedsdronning dræbt i narkokrig

Unge mexicanske kvinder søger materiel lykke i skønhedsindustrien og i narkokriminelle kredse, ofte begge steder. Seneste offer er 20-årige Maria Susana Flores Gamez

  • 20-årige årige Susana Flores Gamez blev dræbt i en skudveksling mellem mexicanske narkokriminelle og politiet. (Foto: AP)
« Forrige
20-årige årige Susana Flores Gamez blev dræbt i en skudveksling mellem mexicanske narkokriminelle og politiet. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Videoen over artiklen, viser dele af skudviklingen efter Gamez blev skudt
-------------

For mindre end et år siden blev den 20-årige Maria Susana Flores Gamez kåret som årets skønhed i den nordlige mexicanske stat Sinaloa. I lørdags blev hun skudt og dræbt på en landevej i et af statens bjergrige områder. Hun blev fanget i en krydsild mellem politi og narkogangstere.

Det er uklart, om den unge kvinde, der i følge Associated Press stod over for at skulle deltage i en skønhedskonkurrence i Kina, selv deltog aktivt i slaget mellem politiet og narkobanden. Men i følge statsanklager Marco Antonio Higuera var hun kendt for at omgås nogle af bandens medlemmer.

- Det er noget af det, vi er i gang med at at undersøge. Vi ved, at hun befandt sig i en af de biler, banden kørte i, og som kom i skudveksling med politiet i lørdags, siger Higuera.

Ville være journalist

Skudopgøret varede en time og krævede to bandemedlemmers liv foruden den unge kvindes. Fire andre narkokriminelle blev anholdt. Ifølge statsanklageren var det narkobanden, der åbnede ild mod politipatruljen.

Seks køretøjer, narkotika og våben blev beslaglagt efter konfrontation.

Udover at vise sine ynder frem i skønhedskonkurrencer var Maria Susana Flores Gamez indskrevet på journalistuddannelsen på det lokale universitet. Hendes lig er nu udleveret til familien med henblik på begravelse.

Tilbagevendende historie
Det er tredje gang, en kendt mexicansk skønhedsdronning i Sinaloa involveres i opgør mellem politi og voldelige narkobander.

Det aktuelle dødsfald kommer ikke bag på Javier Valdez, som for tre år siden udgav bogen 'Miss Narco' om skønhedsindustriens involvering i narkobanderne.

- Dette er en tilbagevendende historie. Der eksisterer et forhold, undertiden behageligt og til tider tragisk, mellem den organiserede kriminalitet og skønhedsindustriens og dens dronninger. Det handler om privilegier, magt og penge, men det er også et spørgsmål om behov. For mange af disse unge kvinder er det nemt at blive involveret i banderne i et land, der ikke tilbyder mange muligheder for unge, siger han.

Desperation
Situationen er i følge Javier Valdez desperat. Nogle gange opsøger narkobaronerne de unge modeller, andre gange er det modellerne selv, der aktivt søger den materielle lykke i de kriminelle kredse.

- Jeg har kendskab til en pige, der var så desperat efter at få en narkokæreste, at hun rykkede en annonce i avisen. Historierne ender sjældent godt. I bedste tilfælde ender smukke unge kvinder i håndjern. I værste tilfælde forsvinder de sporløst, fortæller Javier Valdez.

Se også:

Krimi 13. apr 2013 Se også: Narkokrigen i Mexico: Derfor slås de
112 17. sep 2012 Se også: TV: 17 lig fundet ved vejside i Mexico

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik