Dansk politik 43 min. siden
Krigen fortsætter: Nu angribes Stampe af Mette F
Samfund 47 min. siden
Perron-døre drillede metroen i 2015
Samfund 1 time siden
Hunde nægter at forlade døende baby
Samfund 1 time siden
Udsat for Siemens-kemi: Jeg må forlade rummet, når min kæreste lægger neglelak
Samfund 2 timer siden
Blærerøven: Der er altid en kvinde, der negligerer sin vigepligt
Dansk politik 2 timer siden
Nejpartier kalder ny aftale for skatteydere for uambitiøs
Dansk politik 3 timer siden
DF går imod fremmed politiefterforskning i Danmark
Samfund 3 timer siden
Kaptajn får mystisk medalje: Afsløringer om skoleangreb mørkelagt
Samfund 3 timer siden
Mor og Far-banken er en af Englands største boligudlånere
Krig & katastrofer 3 timer siden
Sikkerhedsrådet: Stop angreb mod hospitaler i krigszoner
Samfund 3 timer siden
Forbrugerrådet advarer: Disse fem tandpastaer skal du holde dig fra
Dansk politik 4 timer siden
Løkke affejer DF-S-K-krav om at lede imamforhandlinger
Samfund 4 timer siden
Nu starter MC-sæsonen: - Der vil altid være nogen, der ikke tager den med ro
Dansk politik 4 timer siden
Kommuner kan ikke magte psykisk syge uden bedre botilbud
Samfund 4 timer siden
New Yorks Uber-chauffører kæmper for bedre arbejdsvilkår
Samfund 5 timer siden
Postaftale kan betyde endnu færre postbude
Politik 5 timer siden
Britisk EU-nej udgør stor risiko for europæisk økonomi
Dansk politik 5 timer siden
Regeringen lover borgere flere rettigheder hos Skat
Dansk politik 5 timer siden
Regeringen lover borgere flere rettigheder hos Skat
Dansk politik 5 timer siden
Thulesen betvivler Løkkes hensigt med flygtninge
112

Røvere vælger grossister fra Grønttorvet

Det grove hjemmerøveri mod en familie i Dragør har måske forbindelse til et røveri mod en anden blomstergrossist fra Københavns Grønttorv

  • Videoen kan desværre ikke vises

Hjemmerøverne, der fredag den 16. november slog til mod en 45-årig kvinde og hendes to 16-årige sønner i en villa i Dragør, gik efter omsætningen fra familiens grossistvirksomhed på Københavns Grønttorv.

Det mener Københavns politi, der undersøger, om hjemmerøveriet kan kobles til et lignende røveri mod en anden blomstergrossist på Grønttorvet for knapt et år siden. Han blev skygget af røverne fra Grønttorvet til hjemmet i Ballerup, hvor han blev slået ned og frarøvet ugens omsætning fra Grønttorvet.

Politiet har konkrete spor, der peger på en mulig forbindelse mellem de to uopklarede røverier, bekræfter vicepolitikommissær Thomas Dürr, røverisektionen.

Se også: Hjemmerøvere truede mor og to sønner

- Vi undersøger, om der er en sammenhæng. Grossisten fra Dragør var desuden selv udsat for et røveri på Grønttorvet for nogle år siden, siger Thomas Dürr.

Var alene med børnene
Blomstergrossisten var på forretningsrejse i udlandet, da tre bevæbnede og brutale røvere slog til mod hans hustru og børn kl. 20.23 den 16. november i hjemmet på Ndr. Strandvej i Dragør. Bevæbnet med et oversavet jagtgevær, en pistol og en kniv trængte røverne ind i villaen og tvang kvinden og sønnerne ned på gulvet.

Under trusler om at skære fingrene af den ene 16-årige dreng fik røverne nøglen til pengeskabet. De flygtede med et 'større kontant beløb', en cognac farvet Mulberry taske og smykker samt sølvtøj. De to også to iPhones, men dem smed røverne fra sig under flugten på Hartkornsvej ved Køjevænget.

Politiet tror, at hjemmerøverne har vidst, at en del af omsætningen fra virksomheden på Grønttorvet lå i pengeskabet.

Huset videoovervåget
Villaen i Dragør har videoovervågning, og alle tre røvere blev filmet, da de trængte ind i huset og da de flygtede.

På videoen, som du kan se over artiklen, ses at døren til villaen er låst, men at røverne prøver at bryde ind. Til sidst åbnes døren, fordi den ene 16-årige dreng føler sig truet til det, da røverne peger på ham med skydevåben gennem glaspartiet i døren.

Hjemmerøverne havde en sort Audi flugtbil holdende i naboens indkørsel, et hus som i øjeblikket er ubeboet.

Politiet har endnu ikke fundet Audien, der under flugten ad Englandsvej mod København, kørte med 150 km/t. I krydset Tømmerupvej/Englandsvej var flugten ved at gå helt galt, da Audien kørte over for rødt lys, mens en mørkeblå Mercedes kørte frem for grønt.

Føreren af flugtbilen foretog en undvigemanøvre, men de to biler ramte alligevel hinanden. Begge biler fik mindre skader, men Audien fortsatte flugten mod København.

- Audien har formentlig pådraget sig skader på venstre forskærm og eventuelt kofangeren, siger Thomas Dürr, røverisektionen.

Skygget hjem og slået ned
Ved røveriet mod en anden blomstergrossist fra Grønttorvet for knapt et år siden, fik røverne et udbytte på mellem 50-80.000 kr. og 15.000 euro. Blomstergrossisten kørte fra Grønttorvet til hjemmet på Egebjerg Bygade i Ballerup med omsætningen, men blev skygget af røverne.

Klokken 10.48 den 16. december 2011 blev blomstergrossisten brutalt slået ned af røverne ved hjemmet, og de flygtede i en sort Honda. På gerningsstedet blev fundet spor, der peger på, at røverne også har haft fokus på blomstergrossisten i Dragør, der blev plyndret den 16. november i år - præcist 11 måneder efter det første røveri.

Ved du noget ? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@mail.dk

Sådan så hjemmerøverne fra Dragør ud

A: mand, udlænding, talte dansk med accent, ca. 180 cm høj, muskuløs til kraftig af bygning, iført elefanthue, sort Peak Performance jakke mrk. R&D på hættens skygge, sorte arbejdshandsker med grå fingre, mørke bukser, sorte støvlelignende sko. Medbragte helt sort oversavet gevær med stor munding.

B: mand, udlænding, talte dansk med accent, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, iført elefanthue, sort jakke, sorte arbejdshandsker med grå fingre, mørke bukser, sorte støvlelignende sko. Medbragte sort pistol.

C: mand, udlænding, talte dansk med accent, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, iført elefanthue, sort jakke, sorte arbejdshandsker med grå fingre, mørke bukser, sorte støvlelignende sko. Medbragte kniv med et skæfte på ca. 10 cm og et bladlængde på ca. 20 cm. bladet var takket og buede lidt opad mod knivens æg.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen