Persondata politik

Derfor overfaldt pigebande veninde

Jalousidrama bag groft overfald – retssag begyndt i dag

  • Her ved denne sø i Karlslunde på den Københavnske Vestegn blev den 17-årige pige udsat for det grove overfald. Tre piger - en på 15 og to på 16 er tiltalt i sagen. (Foto: Linda Johansen)
« Forrige
Her ved denne sø i Karlslunde på den Københavnske Vestegn blev den 17-årige pige udsat for det grove overfald. Tre piger - en på 15 og to på 16 er tiltalt i sagen. (Foto: Linda Johansen)
1 af 2
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

RETTEN I ROSKILDE (ekstrabladet.dk): Regulært teenagefnidder om en ung mands gunst samt beskyldninger om sladder bag om ryggen var motivet til et groft overfald med sadistiske undertoner begået af unge piger.

Det skete i begyndelsen af september på et grønt område ved en lille sø i Karlslunde på Københavns Vestegn, hvor en pigetrio – en på 15 og to på 16 – nu er tiltalt for det grove overfald en 17-årig pige. Retssagen er begyndt i dag og kører ved retten i Roskilde.

I forbindelse med overfaldet er pigetrioen også tiltalt for trusler. Desuden fik offeret flået tøjet af, så hun efterfølgende måtte køre næsten nøgen hjem med s-tog. Hun var kun iført en hættetrøje lånt af en mandlig bekendt.

Læs her:

Se også: Lokket i baghold og tæsket af pigebande

De tiltalte har alle valgt at forklare sig i retten. Fraset enkelte detaljer i tiden op ti overfaldet, erkender de tiltalte i det store hele overfaldets alvorlige karakter. Alle har afgivet uddybende forklaringer.

Ved retsagens begyndelse ville to ud af tre dog kun erkende almindelig vold - og ikke den grove voldsparagraf.

fjernet fra hjemmet
Alle tre er fjernet fra hjemmet. De bor på samme bosted på den Københavnske Vestegn, hvorfra de kender hinanden.

Forud for overfaldet sad de tre piger sammen på et værelse på deres fælles bosted aftenen forud for overfaldet. Her sagde den ene tiltalte, at offeret var gået bag om hendes ryg og havde bagtalt hende. Angiveligt var offeret vild med hendes kæreste. Derfor planlagde den angiveligt forsmåede, hvordan offeret skulle lokkes til søen i Karlslunde.

Her skulle hun ’skulle skæres i småstykker’.

Læs her:

Se også: Strippet nøgen og brændt med lighter

- Vi skulle mødes med hende på stationen. Først skulle et være være stille og roligt, forklarede en af de tiltalte piger.

Aftalen med offeret kom i stand via facebook.

Planlagt overfald
- Hvad mente hun med, at hun skulle skæres i småstykker, spurgte anklageren.

- Hun mente det nok ikke bogstaveligt. Men det var tydeligt, at der skulle ske noget med hende, forklarede den ene tiltalte.

- Vi aftalte bare, at der skulle ske noget med hende.

- Hvad skulle der ske, spurgte anklageren.

- Vi skulle tæve hende, lød svaret.

- Hvordan havde du det med det, der skulle ske, spurgte anklageren.

- Det ved jeg faktisk ikke. Men, da vi hentede hende, virkede hun glad. Hun vidste ikke, der var noget i gære. På vej fra stationen til søen snakkede vi bare om alt muligt.

Da de kom ned til søen, satte de sig på en bænk, hvor de røg en smøg. Her kom de for første gang ind på beskyldningerne.

Tog knive frem
Offeret benægtede i første omgang.

- så tog to de andre to knive frem. De snakkede om, hvordan de kunne gøre dem skarpere. Så kunne jeg godt se, at hun (offeret, red) blev utryg.

Knivene blev lagt væk igen. Derefter ringede de til kæresten. Offeret benægtede fortsat.

Øjeblikket efter telefonopkaldet fik offeret det første slag. Det var den angiveligt bagtalte pige, der slog.

- Hvad tænkte du på det tidspunkt, spurgte anklageren.

- Det ved jeg ikke, svarede tiltalte.

Offeret fik flere salg.

Herefter forklarede tiltalte, hvordan hun holdt offeret, mens de andre flåede tøjet af hende.

- Hun begyndte at skrige, jeg holdt hende for munden. Ingen skulle høre noget. Vi sagde til hende, hun skulle holde sin kæft.

Kun iført undertøj lå offeret på jorden.

- så sparkede vi hende alle sammen. Hun begyndte at græde. En af de andre tog en tyk pind og slog hende med den.

Langt voldsorgie
- synes du, det var ok, spurgte anklageren.

- Nej, det synes jeg ikke, forklarede tiltalte.

Herefter trak de offeret om bag en busk.

- Vi var bange for, at der skulle komme nogen, forklarede tiltalte.

Her satte den pige, der angiveligt var blevet bagtalt, sig oven på offeret.

- Hun tændte en cigaret og brændte hende i panden, forklarede en af de tiltalte.

Kort efter gik en af de andre op til s-togstationen, hvo hun hentede den kæreste, hele affæren drejede sig om.

Da de kom tilbage, spurgte kæresten 'hvad fanden de havde gjort ved hende'. Han tog sin hættetrøje af og gav den til offeret.

- Så spurgte hun (offeret, red) om hun måtte få en smøg. Hun sad bare og kiggede ud i luften. Han råbte ad os og spurgte, hvad fanden vi havde gjort. Så var der ikke så meget mere, og så gik vi, forklarede tiltalte.

Dagen efter blev de anholdt.

Forsmået pige forklarede sig
- Hvorfor gik du med. Du havde jo ikke noget med sagen at gøre, spurgte hendes forsvarer.

- Jeg ville gerne være sammen med de andre, svarede tiltalte.

- Gik I for langt, spurgte forsvareren.

- Ja, svarede hun lavmælt.

Kæresten til den unge mand - pigen der ifølge anklageren planlagde overfaldet - har også forklaret sig retten.

Blandt andet om, hvordan offeret skulle have bagtalt hende.

- Hun havde sagt, at jeg havde været i seng med syv sigøjnere og alt muligt andet. Når man er kærester med en indvandrer, så er det meget stramt. Man må ikke gå ud og sådan noget. Men alligevel gik jeg tit ud. blandt andet på vandpibecafe. Han vidste det hele tiden. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan han hele tiden fik det at vide. Men så fandt jeg ud af, at det var hende (offeret, red), der hele tiden ringede og sagde det til ham, forklarede pigen.

Forud for overfaldet havde de to piger ellers været tætte veninder.

I forbindelse med sagen kræves den ene af de to 16-årige betinget udvist.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik