112

Fynsk sexkrænker mumlede

Fyns Politi har endnu ikke fået et dna-match i sagen om to sexovergreb mod mindreårige piger

  • Politiet jagter fortsat den mand, som misbrugte to mindreårige piger seksuelt på Fyn. (Foto: Ernst van Norde)
Politiet jagter fortsat den mand, som misbrugte to mindreårige piger seksuelt på Fyn. (Foto: Ernst van Norde)

Fyns Politi har nu resultaterne af 60 dna-prøver fra mistænkte mænd i sagen om to sexovergreb mod mindreårige piger på Fyn.

Resultaterne viser, at ingen af de 60 mænd passer med gerningsmanden. Det oplyser vicepolitiinspektør Henrik Justesen.

Læs også:

Se også: Mistanke mod 100 mænd i fynsk sex-sag

Flere end 70 mænd har indtil videre frivilligt afgivet et mundskrab med DNA, fordi de var kommet under mistanke i forbindelse med efterforskningen. De resterende prøver mangler politiet stadig at få svar på.

-Vi har valgt at få taget de mange mundskrab i forbindelse med vores afhøringer, fordi det hurtigt og entydigt kan udelukke folk fra at være under mistanke. Det er vigtigt for både de mistænkte og for efterforskningen, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen, der leder efterforskningen.

Læs også:

Se også: Sexkrænker brugte røde og grønne strips

De to piger på 10 og 11 år er begge blevet videoafhørt, og i den forbindelse offentliggør politiet endnu en detalje om gerningsmandens adfærd.

- Han mumlede og snakkede nærmest med sig selv, mens han kørte rundt med pigerne. Det har de begge to bemærket. Han spurgte dem også begge to ud om deres alder, og hvor de går i skole, siger Henrik Justesen, som håber, at især gerningsmanden tendens til at mumle kan få nogen til at henvende sig med nye spor.

Læs også:

Se også: Sexkidnapper kørte rundt med 10-årig i en time

Fredag var det fire uger siden, gerningsmanden begik det første seksuelle overgreb mod en 11-årig pige fra Øster Skerninge. To og en halv uge senere han til igen - mod en 10-årig pige fra Refsvindinge.

Under begge sexkidnapninger forsøgte pigerne at stikke af, men gerningsmanden indhentede dem og hev dem ind i sin bil, hvor de blev bundet med plasticstrips på hænderne. Pigerne blev efterfølgende kørt til afsidesliggende områder få kilometer fra deres hjem. Her kunne han uhindret sexmisbruge pigerne, der var bundet, blindet og ude af stand til at gøre modstand.

Læs også:

Se også: Sexoverfald på 11-årig: Bilejere undersøges

Politiet har ikke oplyst, hvordan pigerne blev sexmisbrugt, men Henrik Justesen har tidligere beskrevet sexovergrebet som 'i den øvre ende'.

Bagefter overgrebene blev pigerne sat ikke langt fra deres hjem, hvorefter manden kørte sin vej. Gerningsmanden beskrives som en voksen mand, dansktalende, almindelig af højde, almindelig til kraftig af bygning, iført sort/mørk strikhue, sort/mørk bluse, mørkeblå cowboybukser og sorte kondisko.

Han var ikke iført en jakke, og hans bil var en mørkerød stationcar.

Oplysninger i sagen kan rettes til politiet på tlf. 114.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Cecilie var øjenvidne til terrorangrebet i London: "Folk lå døde og sårede lige foran os"
Kvinde efterladt chanceløs: Endte alene i elevator med tre tricktyve
Det rene vanvid: Taget med 134 km/t. gennem lille stationsby
Grov krænkelse ved busstoppested: Mand forsøgte at hive bukserne af 9-årig pige
Storsvindlende spillefugl: Sådan snød han med 100 ulovlige MobilePay-konti
Skræmmende oplevelse: Løse hunde på størrelse med løver stod pludselig i haven
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik