Persondata politik

Mistanke mod 100 mænd i fynsk sex-sag

Fyns Politi afventer fortsat svar på flere dna-prøver, som forhåbentlig kan afsløre sexforbryderen

  • Sideløbende med dna-prøverne arbejder politiet videre med andre tekniske spor i sagen om to sexovergreb mod mindreårige piger på Fyn. (Foto: Ernst van Norde)
Sideløbende med dna-prøverne arbejder politiet videre med andre tekniske spor i sagen om to sexovergreb mod mindreårige piger på Fyn. (Foto: Ernst van Norde)
1 af 1

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Fyns Politi har endnu ikke noget gennembrud i sagen om sexkidnapningerne af to små piger på 10 og 11 år.

Vicepolitiinspektør Henrik Justesen oplyser mandag formiddag til ekstrabladet.dk, at en ny sending dna-prøver fra mundskrab af mistænkte mænd er blevet kørt til Retsgenetisk Institut i København mandag morgen.

- Det er dna-prøver fra mistænkte, vi har været ude ved fredag og i løbet af weekenden, siger Henrik Justesen, som forventer at have svar på de nye prøver i løbet af tirsdag.

Læs også:

Se også: Sexkrænker brugte røde og grønne strips
Se også: Politiet har sexkrænkerens DNA

Fyns Politi har modtaget over 1000 henvendelser i sagen, og de har kastet mistanke mod 100 mænd.

- Omkring 4/5 af dem er fra Fyn, mens resten er fra andre dele af landet, og der beder vi så de andre politikredse om hjælp, oplyser vicepolitiinspektøren.

Indtil nu har flere end 50 mænd frivilligt afgivet en dna-prøve i sagen, og af dem har politiet foreløbig fået svar på 34 af de indsendte dnaprøver.

Læs også:

Se også: Videoovervågning kan fælde sexgalning
Se også: Sexgalning bandt piger med strips

Desværre har der endnu ikke været match mellem dna-prøverne og kendte personer i kriminalregistrene.

Sideløbene med besøgene hos mistænkte mænd har politiet også fortsat de tekniske undersøgelser på de steder, hvor politiet mener, at gerningsmanden udførte sine sexovergreb.

- Hundepatruljer og teknikere har været ude i grøfter og vejkanter og lignende steder, og der venter vi også svar på det indsamlede materiale, siger Henrik Justesen.

Læs også:

Se også: Sex-kidnapper er meget høflig
Se også: Sexkidnapper kørte rundt med 10-årig i en time

Fredag var det fire uger siden, gerningsmanden begik det første seksuelle overgreb mod en 11-årig pige fra Øster Skerninge. To og en halv uge senere han til igen - mod en 10-årig pige fra Refsvindinge.

Under begge sexkidnapninger forsøgte pigerne at stikke af, men gerningsmanden indhentede dem og hev dem ind i sin bil, hvor de blev bundet med plasticstrips på hænderne. Pigerne blev efterfølgende kørt til afsidesliggende områder få kilometer fra deres hjem. Her kunne han uhindret sexmisbruge pigerne, der var bundet, blindet og ude af stand til at gøre modstand.

Læs også:

Se også: Sexoverfald på 11-årig: Bilejere undersøges

Politiet har ikke oplyst, hvordan pigerne blev sexmisbrugt, men Henrik Justesen har tidligere beskrevet sexovergrebet som 'i den øvre ende'.

Bagefter overgrebene blev pigerne sat ikke langt fra deres hjem, hvorefter manden kørte sin vej. Gerningsmanden beskrives som en voksen mand, dansktalende, almindelig af højde, almindelig til kraftig af bygning, iført sort/mørk strikhue, sort/mørk bluse, mørkeblå cowboybukser og sorte kondisko.

Han var ikke iført en jakke, og hans bil var en mørkerød stationcar.

Oplysninger i sagen kan rettes til politiet på tlf. 114.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik