112

Kondiløberens samlever på plads på hospitalet

Overbo identificerede kondiløber - samleveren ilet hjem fra Jylland

Det er lykkedes politiet at finde frem til identiteten på den kvindelige kondiløber, der i går faldt om med hjertestop under en løbetur i Nyhavn.

Det oplyser Mads Firlings fra Københavns Politi til ekstrabladet.dk

- En mand, der bor i en lejlighed i nærområdet havde læst efterlysningen, og på trods af at ikke alt passede på signalementet, så mente han, at det kunne være hans underbo, siger vagtchef Mads Firlings.

Blandt andet alderen på den efterlyste var helt skæv.

- Vi efterlyste personer, der kunne genkende en kvinde midt i 30'erne. Der er tale om en kvinde på 53. Men resten passede. Hun løb en del, og han havde set hende i sådan noget tøj, så han rettede henvendelse til os, siger vagtchefen.

Politiet kontaktede kvindens samlever, der var i Jylland. Han ilede hjem og sidder nu ved kvindens side på Rigshospitalet.

- De er sammen igen, men kvinden er stadig i koma, så endnu er det ikke den rene solstrålehistorie, siger Mads Firlings.

Kvinden ligger i kunstig koma og først, når lægerne tager hende ud af den tilstand, ved man om hun får varige men efter hjertestoppet.

- Nu har vi gjort, hvad vi kunne. Kvinden var alene hjemme, men der var ingen børn, der sad i lejligheden. Det kunne der have været, derfor gik vi ud, som vi gjorde, siger vagtchefen, der roser både presse og befolkning.

- Mange tak for hjælpen. Det er jo bare et tip, der skal til. Og det fik vi, blandt de mange, der indløb. Og det er vi meget glade for.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Jaloux ekskæreste måtte tage benene på nakken: Truede mand i bil - men så kom jagtgeværet frem...
Cykler og barnevogne doneret i massevis: Sådan her ender de deres dage - selvom de virker
Plejepersonale smurte afføring op ad ryggen på skleroseramte Tina Horn - og reagerer ikke på alarmopkald
Fantastisk politiarbejde redder kvindes liv: "Han gik med hende over skuldrene en kilometer hen til en vej, hvor en ambulance ventede"
Lille detalje fik mørklødet mand til at gå amok ved tankstation: "Din fucking dansker - jeg finder dig og smadrer dit fjæs"
Stort antal vanrøgtede hunde fundet: Nogle var døde, nogle var i live
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik