112

Politifolk afhørt efter dødsulykke

Den uafhængige politiklagemyndighed har afhørt de politifolk, der i nat forfulgte en 28-årig bilist, som blev dræbt efter sammenstød med betonklods

  • Bilen blev totalt smadret da den ramte en 600 kg tung betonklods. (Foto: Mogens Flindt).
Bilen blev totalt smadret da den ramte en 600 kg tung betonklods. (Foto: Mogens Flindt).
1/2
Næste »

- Vi har afhørt de to betjente, der i en patruljevogn eftersatte en bilist, som døde i en trafikulykke i nat, siger efterforskningschef i Den uafhængige Politiklagemyndighed, Niels Rasted, til ekstrabladet.dk.

Vestegnens Politi ville i nat stoppe en bilist i Herlev, formentlig efter mistanke om spirituskørsel, da politiet havde flere razziaer i forbindelse med julefrokosterne. Den 28-årige mand valgte imidlertid at tage flugten i sin lyseblå Citroen DS3. Politiet optog forfølgelsen af den 28-årige.

- Betjentene har forklaret os, at der var stor afstand mellem bilerne da ulykken skete, uanset at de på et tidspunkt var så tæt på, at de kunne aflæse nummerpladen. Da bilisten kørte over for rødt med uændret fart blev afstanden øget, da patruljevognen nedsatte farten. De så ikke selve ulykken, men kunne se gnisterne, siger Niels Rasted.

LÆS OGSÅ: 28-årig trafikdræbt under flugt fra politiet

Bilisten kørte ind i en 600 kilo tung betonklods i Ballerup. Klodsen blev flyttet 10-15 mener, fastslår efterforskerne fra Politiklagemyndigheden, der har været på stedet.

- Betjentene var de første på stedet, men bilisten var død på stedet, siger efterforskningschefen.

- Skal du tage stilling til, om betjentene burde have opgivet jagten?

- Nej, det er ikke min opgave. Jeg udarbejder en rapport, når bilinspektionen har afleveret deres arbejde og når vi kender obduktionsrapporten. Herefter sendes det til Statsadvokaten, som tager stilling til om der skal rejses en sag, siger Niels Rasted, hvis opgave det også har været at underrette den 28-åriges mor om ulykken.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Video: Danmarks vildeste studiefest. Se det store nøgenløb - I SLOW MOTION
17-årig somalier amok med jernstang: Angreb offeret, mens hans spiste frokost
Nysgerrig fartbølle kørte tilbage til fotovogn og politi på rasteplads for at få resultatet: 236 km/t
Stor pink dildo, to kilo hash og et gebis: Skoleklasser og daginstitutioner fandt vilde fund under affaldsindsamling
Morten badede med sine børn: Omringet af fem muslimer med kniv og kameraer - "Der skal ske et blodbad"
"Snedig" svindler ville snyde guldsmed for 50.000 kroner: Han havde dog ikke lige forventet politiets baghold...
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik