112

Kvinde får 12 år for at være narkokurer

Landsretten har stadfæstet byrettens dom. Kvinde skal 12 år i fængsel for at smugle amfetamin

Der var ingen strafrabat, da Vestre Landsret torsdag behandlede sagen mod en 26-årig kvinde fra Esbjerg, der var tiltalt for som narkokurer at have medvirket til indsmugling af 45 kilo amfetamin.

Kvinden fik i byretten 12 års fængsel. Hun havde anket sagen i håb om en mildere dom. Men da landsretten torsdag behandlede sagen fandt retten, at byrettens straf var passende.

Sagen mod kvinden er en del af en stor narkosag.

Kvinden, Sabrina Abrahamsen, er dømt for at have deltaget som narkokurer ved flere gange i sensommeren 2009 at have hentet amfetamin fra udlandet til Danmark. Narkoen blev hentet i Köln og andre tyske byer og i Holland.

Kvinden og en medgerningsmand kørte amfetaminen til Vejle, hvor den blev afleveret til tre personer, der solgte stoffet videre.

Ud over de 45-46 kilo amfetamin handler sagen om forsøg på indsmugling af yderligere fire kilo.

Da kvinden, der langt hen ad vejen har erkendt, i februar blev anholdt i sin lejlighed i Esbjerg, fandt politiet lidt hash og nogle Rohypnol-piller, samt 41.000 kroner.

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk