Persondata politik

Hash og ecstasy flyder i København

Mere end halvdelen af al hash og ecstasy beslaglagt i Danmark er fanget af Københavns Politi

  • En narkoman på Vesterbro forsøger at finde en blodåre (Foto: Thomas Lekfeldt)
En narkoman på Vesterbro forsøger at finde en blodåre (Foto: Thomas Lekfeldt)
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Klik dig rundt på kortet herover og se hvor meget narko, der er beslaglagt rundt om i landet samt hvilket stof, der tilsyneladende er mest populært i de enkelte dele af kongeriget.

Bruger du mobil, så åbn kortet her

------------------------------------------------------------------

København er hashens og ecstasyens hovedstad.

Sådan ser det i hvert fald ud på politiets opgørelse over beslaglagt narkotika fra 2011

Hele 1352 kilo hash og 8915 ecstasy-piller blev konfiskeret af Københavns Politi sidste år, og det tegner sig for henholdsvis 59 procent og 55 procent af, hvad der total set blev beslaglagt af dansk politi af de to former for rusmidler.

Kæmpe fangst
Den store fangst af hash skyldes ikke mindst en kæmpe fangst, som politiet kunne krone en specifik efterforskning med.

- Vi tog ét ton hash i et tag.

Det siger politikommissær Steffen Steffensen, der er leder af narkotikasektionen i Københavns Politi til ekstrabladet.dk

- Vi kunne fornemme, der skulle ske et rendevouz nede ved Ringsted. Der kom en flyttebil fra et jysk flyttefirma, og så blev der læsset kasser fra flyttebilen over i en varebil. Her fik vi 523 kilo.

- Samtidig var der en, der skulle overlevere noget ved en rasteplads ved Næstved. Der blev overleveret 70 kilo. Og så ransagede vi en gård, hvor vi fandt det resterende, siger Steffen Steffensen om den opsigtsvækkende fangst, som politiet gjorde på en enkelt dag.

2 gram per snude
Sammenholder man mængden af beslaglagt hash med antallet af indbyggere i de enkelte politikredse, viser det sig, at København klart topper i forhold til udbredelsen af rusmidlet.

Den samlede mængde beslaglagt hash svarer til, at hver indbygger i politikredsen har indtaget næsten 2 gram hver.

Se hvordan, de forskellige typer narkotika er fordelt landet over i nedenstående diagrammer

Ifølge Kim Møller fra center for rusmiddelforskning, er det dog ikke et udtryk for, at københavnere generelt har et stort problem med hash. Men han fortæller dog, at indbyggerne i hovedstaden er mere glade for 'fjolle-tobakken' end de øvrige danskere.

- Blandt voksne danskere har otte procent røget hash inden for det sidste år. Det tal er omtrent dobbelt så stort i København, siger han til ekstrabladet.dk

Men når tallet for København i den grad topper politiets statistik, så skyldes også, at enkelte personer har et meget stort forbrug.

- Forbruget af stoffer er meget skævvredet. Der er meget stor forskel på, hvor meget folk bruger, siger han og fortæller, at ti procent af brugerne, står for langt størstedelen af indtaget.

Ecstasy til spot-priser
København har tilsyneladende også et rigt indhold af ecstasy. Kun i Syd og Sønderjyllands politikreds, kan man konkurrere med København.

Og det ser ikke ud til, at problemet med det farlige narko er blevet mindre.

- Det er rigtigt, at der med ecstasy er sket en eksplosiv stigning. I sidste uge tog vi 41.000 ecstasy-tabletter, siger Steffen Steffensen og fortæller, at der ikke er klarhed over, om pillerne kun var tiltænkt det københavnske marked.

Lederen af narkotikasektionen fortæller, at udbredelsen af fest-narkoen især skyldes, at prisen er lav.

- Det bliver brugt i festmiljøet. Og det er billigt. Nogle gange kan man få tre piller for 100 kroner. De ligger på omkring 40 kroner stykket, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, det er alle steder. Al det narko, der er i København, er også andre steder. Du kan ikke finde nogen flække, hvor de unge ikke ved, hvor de skal gå hen for at få, hvad de vil have, desværre.

Så meget blev beslaglagt

Her kan du se den samlede mængde beslaglagt narkotika, som det danske politi beslaglagde i 2011

Amfetamin: 255 kilo

Ecstasy-piller: 16042 styk

Hash: 2267 kilo

Heroin: 37 kilo

Kokain: 43 kilo

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik