Persondata politik

DNA-profil er ventetiden værd

Det tager flere uger at lave en dna-profil, men nu står politiet med en brugbar profil af sexkrænkeren fra Fyn

  • Politiet mener, at sexgalningen kørte i ly af gårdspladsen på denne tomme gård på Longvej, før han sexmisbrugte sit andet offer. Foto: Ernst van Norde
Politiet mener, at sexgalningen kørte i ly af gårdspladsen på denne tomme gård på Longvej, før han sexmisbrugte sit andet offer. Foto: Ernst van Norde
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Da sexgalningen fra Fyn slog til mod den første pige i Vester Skerninge for godt tre uger siden, var biologiske spor - som altid i sexsager - noget af det første, politiet sikrede.

Lidt sæd, et hår, lidt spyt på et cigaretskod eller noget helt fjerde, der kan føre til en DNA-profil, kan nemlig få afgørende betydning for opklaringen af sexsagerne på Fyn og med sikkerhed fastslå, at der er tale om den samme gerningsmand i begge sager.

Men meget tyder på, at det er nogle 'uklare' spor, politiets teknikere har indsamlet. Selv om det er mere end tre uger siden, den 11-årige pige blev overfaldet, og sagen, ifølge efterforskningsleder Henrik Justesen fra Fyns Politi, er blevet kørt som en hastesag, er det først nu lykkedes retsgenetikerne at lave en DNA-profil fra det første overgreb.

- Det er et rigtig vigtigt skridt i efterforskningen. Desværre har vi ikke fundet et match i vores DNA personregister, men det betyder, at vi kan udelukke personer, som vi har DNA på og koncentrere vores efterforskning andre steder, siger Henrik Justesen, der er vicepolitiinspektør hos Fyns Politi og leder af efterforskningen.

Hemmelige effekter
Af hensyn til efterforskningen holder politiet for sig selv, hvilke effekter og spor, de har sendt til analyse på Københavns Universitets Afdeling for Retsgenetik.

Her fortæller viceafdelingsleder Bo Thisted Simonsen, at det kun tager to døgn at lave en haste-DNA, hvis alt flasker sig, som det skal. Men gennemsnitstiden for dyrkning af DNA-profiler er tre uger.

Læs også:

Se også: Politiet har sexkrænkerens DNA

Bo Thisted Simonsen vil ikke forholde sig til de konkrete sager, og dermed heller ikke fortælle, om sagerne fra Fyn er kørt som haste-haste-sager, hvor genetikerne smider alt, hvad de har i hænderne, og møder ind om natten og i weekenden.

Kan trække ud
Under alle omstændigheder, er der mange processer, der kan trække ud.

- Først skal vi lave det, vi kalder en DNA-ekstraktion, dvs. vi skal finde nogle biologiske spor på de stykker tøj, cigaretskodder eller andet, vi har modtaget, forklarer han.

- Når det er gjort, skal vi muligvis rense DNA'et for 'hæmmere'. Ofte flere gange. Har man samlet noget op fra jorden, er der mange andre ting med, som vi skal have sorteret fra. På et stykke stof kan farvestoffet f.eks. være en hæmmer.

Når - eller hvis - der i sidste ende ligger en DNA-profil klar, skal genetikerne vente på resultatet af en anden prøve, som er kørt sideløbende med den første, fordi man altid baserer resultater på dobbelte prøver i Danmark.

Endelig kan det vise sig, at DNA-profilen tilhører offeret selv, forældrene eller en lærer, der har klappet offeret på skulderen. Og så må man begynde forfra.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik