Dømt for trusler i sikkerhedskontrollen

Det koster dyrt, at slynge om sig med trusler i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i Kastrup

Tavshed kan anbefales i sikkerhedskontrollen. En nordmand blev i dag idømt 10 dages betinget fængsel for trusler. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Tavshed kan anbefales i sikkerhedskontrollen. En nordmand blev i dag idømt 10 dages betinget fængsel for trusler. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

- Du skal undersøge tasken grundigt. Det kunne jo være, at jeg har C4 sprængstof i den.

En 30-årig nordmand blev i dag idømt 10 dages fængsel, der blev gjort betinget, for trusler i sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Nordmanden gik besærk, da sikkerhedskontrollen opdagede, at den 30-årige havde en lille foldekniv på sig. Kniven var lovlig, men må ikke tages med ombord.

- Du må hellere tage kniven. Det kunne jo være, at jeg gik besærk med den, sagde han til en securitymedarbejder.

Se også: Truede med at sprænge Oslo-fly i luften

Nordmanden fortsatte med at slynge om sig med trusler: - Du må også hellere tage min lighter. Jeg kunne jo finde på at brænde hul i flyet med den.

Politiet blev tilkaldt, og anholdt den 30-årige nordmand. Han blev tiltalt for trusler og ubegrundet alarmering af politiet.

Nordmanden mødte ikke selv op i Københavns Byret, men havde afgivet en skriftlig erklæring. Han nægtede sig skyldig, selvom han erkendte, at han havde sagt noget i den retning. Men han mente ikke truslerne, forklarede han.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen