112

29-årig er varetægtsfængslet for voldtægt

Politiet mistænker manden for at stå bag en voldtægt af en 43-årig kvinde på et offentligt areal i Aarhus

En 29-årig østeuropæisk mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at han blev anholdt natten til fredag af Østjyllands Politi.

Politiet mistænker manden for at stå bag en voldtægt af en 43-årig kvinde på et offentligt areal ved Vor Frue Kirke i centrum af Aarhus.

- Straks efter voldtægten søgte kvinden hen på en varmestue i Nørregade, hvor personalet ringede til politiet, sagde politikommissær Mogens Brøndum tidligere fredag til Ritzau.

Kvinden blev kort efter afhørt af politiet, og det viste sig, at offer og gerningsmand ikke er helt fremmede for hinanden.

- Afhøringer af kvinden slår fast, at voldtægten er sket i forbindelse med et drikkelag, og de to kender periferisk hinanden, fortalte politikommissæren.

En af politiets hundepatruljer kunne ud fra signalement fredag klokken 02.22 foretage anholdelsen af den formodede gerningsmand på Banegårdspladsen i Aarhus.

Afgørelsen om varetægtsfængslingen er kæret til landsretten.

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk