112

Politiet 'udvider' profil på sexforbryder

Det kan være svært for de to 10 og11-årige sexmisbrugte piger at sætte alder på gerningsmanden fra Fyn. Derfor beskriver politiet ham nu blot som 'voksen'

  • Politiet efterlyser nu blot en voksen mand i en ældre, rødlig bil (Foto: Ernst van Norde)
Politiet efterlyser nu blot en voksen mand i en ældre, rødlig bil (Foto: Ernst van Norde)

Hvor politiet tidligere har beskrevet sexforbryderen fra Fyn som 'ældre' eller 'midaldrende', nøjes de nu med at kalde ham 'voksen'.

- Vores nye signalement af gerningsmanden rummer ikke nogen alder. Det har vi valgt, fordi det ofte er rigtig svært for at barn at fastslå voksnes alder. En 30-årig kan være gammel i en 10-årigs øjne. De samme kan en på 50 år. Derfor melder vi ud, at vi leder efter en voksen mand, siger efterforskningsleder Henrik Justesen.

Med de nye oplysninger har gerningsmanden nu følgende signalement: En voksen mand, dansktalende, almindelig af højde, almindelig til kraftig af bygning, iført sort/mørk strikhue, sort/mørk bluse, mørkeblå cowboybukser og sorte kondisko. Han var ikke iført en jakke.

Ikke nødvendigvis Opel Astra
Politiet 'slækker' også på signalementet af den bil, som gerningsmanden har samlet pigerne op i, og som i begge tilfælde er blevet brugt som gerningssted. Tidligere efterlyste politiet en mørkerød Opel Astra, men nu er mange bilmærker i spil.

-Vi har tidligere efterlyst en bestemt model og type, men jeg vil gerne slå fast, at vi nu leder efter en ældre personbil i en mørk rødlig nuance, siger Henrik Justesen.

Undgår fantomtegning
Selv om de to overfaldte piger har givet stort set enslydende beskrivelser af gerningsmanden, får det ikke politiet til at lave en fantomtegning.

- Det skaber ofte mere forvirring, end det gavner, fordi folk f.eks. reagerer på en kropsbygning, som vi reelt ikke kender. Derfor er vi meget forsigtige med fantomtegninger, siger vicepolitiinspektøren til ekstrabladet.dk

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Gruppe af indvandredrenge på 14-15 år hærgede på togstation: Sådan sexkrænkede de kvinde
Vild flugt og politihunde-bid: Politi i aktion mod restaurant fyldt med spisende gæster
19-årig syrisk mand amok med brosten på rådhus: Jeg har et dårligt liv
Mor skar halsen over på 9-årig datter - udskrevet fra psykiatrisk afdeling to dage inden: "Vi kan ikke gøre mere for dig"
Ældre bilist passerede udenlandsk hundelufter: Kort efter blev bilisten brutalt overfaldet
IT-konsulenten Morten dræbte hele sin familie: Her er overblikket godt en uge efter
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen