112

Tog pløjer ind i militærparade: Mange dræbt

Amerikanske krigsveteraner i rullestol torpederet af godstog: - De havde ikke en chance, siger øjenvidne

  • Flere sprang for livet, da parade for krigsveteraner krydsede jernbane i Texas. Men handicappede i rullestol var fanget. (Foto: AP)
Flere sprang for livet, da parade for krigsveteraner krydsede jernbane i Texas. Men handicappede i rullestol var fanget. (Foto: AP)
1/3
Næste »

Mindst fire personer mistede livet, da et godstog kørte ind i en lastbil med amerikanske krigsveteraner og deres familier, skriver avisen Midland Reporter-Telegram.

Den åbne ladvogn, der deltog i en større militærparade, var på vej over en jernbaneoverskæring i Midland, Texas, da toget kom drønende.

Mange nåede at springe for livet, men flere af veteranerne var fanget på ladvognen.

- Nogle kunne hoppe fra ladvognen, men andre sad i rullestol og havde ikke en chance, siger øjenvidnet Hamid Vatankhah.

Vatankhah mener, at larm fra politisirener i paraden kan have overdøvet lyden fra det hastigt nærmende godstog. Ladvognen blev krøllet sammen ved kollisionen.

- Det er svært at se på. Det er en meget tragisk episode, siger politichef i Midland, Price Robinson, til Reuters.

Politichefen oplyser, at 17 er kørt på hospitalet med kvæstelser - heraf er ti personer i kritisk tilstand. De syv andre er uden for livsfare.

Ifølge lokale medier blev to personer dræbt på stedet, mens yderligere to døde på Midland Memorial Hospital.

- Vi har ressourcerne og mandskabet til at klare det. Vi har situationen under kontrol, siger talsmand for hospitalet, Marcy Madrid.

Efter paraden og en velgørenhedsmiddag skulle krigsveteranerne have været på hjortejagt. Begivenheden er nu aflyst.

En havariundersøgelse skal klarlægge de tragiske omstændigheder.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Gravid skolelærer centimeter fra at miste livet - og sit ufødte barn: Hvem er vanvidsbilisten, der pløjede Maja ned?
Arvestrid i familie efter anklage: Nevø giftede sig med onkel - og scorede 5,65 millioner
Her er straffen til asylansøger for voldtægt af kvinde i skolegård
"Brun" mand med hvid bøjle på tænderne jagtes: Overfaldt og røvede 14-årig dreng
16-årig drengs dårlige dag: Droppet af kæresten - amok og anholdt
Drenge åbnede døren: Kort efter blev de tæsket, truet og røvet af gruppe på fem
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen