112

Våbenlager sender rockerklub i fængsel

"Krigerne" lå inde med pistoler, geværer og et militært gevær i lejlighed på Frederiksberg

Seks medlemmer af en støtteklub til Bandidos er blevet fundet skyldige i at have opbevaret et større våbenlager på Frederiksberg.

Men med hensyn til straffen har anklagemyndigheden ikke fået, hvad den kom efter i en nævningesag i Retten på Frederiksberg.

Det var sidste sommer, at politiet afslørede de ni våben - heriblandt et AK 47-gevær, to pistoler og flere geværer - hjemme i Steffan Kamstrups lejlighed på Gustav Johannsens Vej.

Kamstrup på 21 år er blevet idømt fængsel i tre år, og samme straf har hans bekendte Joey Kraul på 30 år fået.

Disse to og fire andre tiltalte udgjorde gruppen Los Guerreros (krigerne), som har støttet Bandidos, fastslår retten.

Men afgørelsen ligger et godt stykke fra det, som anklagemyndigheden havde krævet.

Udgangspunktet for sagen var, at de mange våben mindst ville resultere i straffe på fire års fængsel, men det er retten altså uenig i.

I alt syv mænd var tiltalt i sagen, og 26-årige Mark Wallin har valgt at modtage dommen på fængsel i to år og seks måneder.

Samme straf har Kristian Lichtenstein Hansson på 21 og 28-årige Kasper Wolder Jensen fået. 23-årige Michael Tomra Foshammer er idømt to års fængsel.

Under sagen er det kommet frem, at gruppen drev en inkassovirksomhed, og der var også rejst tiltale om to tilfælde af afpresning.

I det ene tilfælde er der sket frifindelse, og i den anden sag fastslår retten, at der var tale om ulovlig tvang.

Undervejs har forsvarerne protesteret imod den meget langvarige varetægtsfængsling, og det endte med, at landsretten sagde stop, da der var gået mere end et år.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Mand havde fyldbyrdet samleje og anden sex med 13-årig pige, mens kvinde filmede
Fem tricktyverier på stribe: Gør ALDRIG dette, når du bliver opsøgt eller antastet af suspekte personer
Menneskejagt: Disse to unge kvinder i bordeaux Volvo plyndrer sig gennem Danmark
Gurli forsvandt sporløst fra hotel for to dage siden: Nu efterlyses rød bil
Panserne synger: Her er politiets muntre fuldemandssang
Kvinde lå død 48 timer på sted, hvor der er begået to drab
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen