Persondata politik

Drabsmænd kan gå fri på grund af dna-sjusk

Selv om politiet nu åbner en stribe gamle drabssager, kan mangelfuld håndtering af dna-materiale i gamle drabssager gøre det umuligt at finde gerningsmændene, mener tidligere efterforskningsleder

  • Kurt Kragh foreslår et centralt dna-register, som kan opbevare materiale korrekt. (Fotocollage: Kristian Linnemann/Privatfotos)
Kurt Kragh foreslår et centralt dna-register, som kan opbevare materiale korrekt. (Fotocollage: Kristian Linnemann/Privatfotos)
1 af 1

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Tjek de genåbnede drabssager på det interaktive kort over artiklen.

----

Det er positivt, at nye dna-metoder nu puster nyt liv i en række gamle drabssager.

Men det kan allerede være for sent.

Mangelfuld og skødesløs behandling og opbevaring af helt centrale effekter og dna-materiale i de forskellige, genåbnede drabssager kan nemlig gøre det umuligt nogensinde at finde gerningsmændende.

Læs også:

Se også: Her er de uhyggelige sager som måske skal undersøges igen

- Helt konkret har jeg for eksempel tilbage i 2002 oplevet, hvordan sagsakterne i sagen om Alice Kansiime blev behandlet stærkt kritisabelt, forklarer han og fortsætter:

- Da jeg personligt mødte op på Ringsted Politigård, fandt jeg samtlige effekter - inklusive 28 kondomer med sæd i og andet biologisk materiale - stuvet sammen i en stor, sort affaldspose helt oppe på øverste hylde under et fugtigt loft.

- Det er klart, at en sådan behandling af bevismateriale gør det betydeligt sværere at efterforske eventuelle spor.

Læs også:

Se også: Nyåbnede drabssager: Sådan blev de dræbt

Ifølge den tidligere efterforskningsleder er lignende, mangelfuld håndtering af bevismateriale konstateret i en række andre sager - inklusive de mange sager, der blev knyttet til Amagermanden, Marcel Lychau Hansen.

Ifølge Kurt Kragh kunne man komme uden om lignende problemer fremover, hvis man samlede dna-materialet i et centralt register.

- Jeg har tidligere været fremme og sige, at jeg mener, man burde samle den slags effekter på et centralt lager, hvor man kan kontrollere temperaturer og luftfugtighed. Hvis man opbevare dna ordentligt, kan det holde i over 1.000 år, siger han til ekstrabladet.dk.

Ved du noget? Giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik