112

Drabssager: Sådan fungerer dna-analysen

Politiet kigger på ny på en række uopklarede drabssager og håber, at dna-teknikken PCR kan hjælpe med at finde frem til gerningsmændene

  • Flere uopklarede sager skal nu tjekkes på ny. Blandt dem er drabet på Erna Ørsine Østergaard Larsen i København NV (billedet) i 1985. Også mordene på Hanne With (tv) og Stine Geisler (th) bliver genåbnet. (Fotocollage: Privatfotos/Google Streetview)
Flere uopklarede sager skal nu tjekkes på ny. Blandt dem er drabet på Erna Ørsine Østergaard Larsen i København NV (billedet) i 1985. Også mordene på Hanne With (tv) og Stine Geisler (th) bliver genåbnet. (Fotocollage: Privatfotos/Google Streetview)
1 af 1

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Da Amagermanden i december blev dømt for to mord og adskillige voldtægter, var det i høj grad på baggrund af det dna-materiale, han havde efterladt på de forskellige gerningssteder. Og det har tilsyneladende givet anledning til, at efterforskerne rundt omkring i landet har valgt at granske deres uopklarede sager en ekstra gang.

I hvert fald har flere af landets politikredse de seneste dage valgt at kigge nærmere på dna-sporene i gamle drabssager, der aldrig er blevet opklaret med håbet om, at en helt særlig dna-teknik kan hjælpe dem med omsider at fælde drabsmændene.

Læs også:

Se også: Nyåbnede drabssager: Sådan blev de dræbt

Læs også:

Se også: Politi: Vi åbner endnu flere gamle drabs-sager - se dem her

Teknikken hedder Polymerase Chain Reaction (PCR) og blev beskrevet af Kary Banks Mullis allerede i 1987. Seks år senere modtog han en Nobelpris for teknikken, og siden 1997 har den været brugt i Danmark.

- I grove træk betyder teknikken, at man kan kopiere udvalgte områder af dna'et. Det vil sige, at man kan starte med et meget lille materiale og få det kopieret til at være stort nok til at måle på, forklarer Bo Thisted Simonsen, der viceafdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet.

Det betyder, at retsgenetikerne kan lave en dna-profil ud fra helt mikroskopiske mængder dna. Som eksempel nævner Bo Thisted Simonsen:

- Hvis man tager tre mikroliter blod (svarende til tre milliontedele af en liter) og blander det i 150 mikroliter vand - og derefter tager én mikroliter af materialet, så er det sædvanligvis mere end nok til at lave en dna-profil, forklarer han.

Læs også:

Se også: Politi: Vi får nye tips om kvindemord

Læs også:

Se også: Se kortet: Her er de genåbnede drabssager

Flere af de sager, som nu bliver taget op på ny er 10-20 år gammel og en enkelt er helt tilbage fra 1967. Men selvom teknikken har været i brug i Danmark i 15 år, betyder det ikke nødvendigvis, at de sager, der i disse dage bliver taget op på ny, ville have kunne være opklaret for fem eller 10 år siden.

- Vi bliver hele tiden bedre, og hvis du spørger mig om fem år, vil du formentlig få at vide, at vi har endnu bedre muligheder på det tidspunkt, siger Bo Thisted Simonsen.

- Vi har fået nogle metoder, der bedre kan rense dna'et, tilføjer han og forklarer, at dna, der for eksempel er løftet fra en beklædningsdel, kan indeholde farvestoffer eller andre såkaldte 'hæmmere', der forhindrer kopieringsprocessen i at fungere optimalt.

- Det er ikke alle 'hæmmere', vi kan omgå nu, men det er langt flere end for fem år siden, siger Bo Thisted Simonsen.

Læs også:

Se også: Stine Geisler-sagen åbnes med nye dna-spor

Læs også:

Se også: Eks-drabschef har et bud på, hvem morderen er

Han forklarer endvidere, at grunden til at dna der er flere årtier gammelt - som det for eksempel er tilfældet i sagen om drabet på Stine Geisler i 1990 - fortsat kan give en dna-profil er, at dna er et molekyle, der er meget robust. Hvis det opbevares rigtigt, hvilket betyder mørkt, tørt og køligt, så vil det ofte være intakt i meget lang tid.

Stine Geisler døde ved kvælning, fordi hun fik stoppet to karklude i halsen og ikke kunne trække vejret. Forinden blev bagbundet med en sort ledning, som også blev snøret om hendes hals. Og det er netop hudceller på den ledning, der nu gør, at politiet kan genoptage sagen ved hjælp fra PCR-teknikken.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik