Samfund 1 time siden
Retsmediciner: Ingen af ligene er hele efter flystyrt
Krig & katastrofer 2 timer siden
Al-Qaeda-alliance indtager vigtig by
Samfund 3 timer siden
Sommertid kludrer i DSBs togtider
Krig & katastrofer 3 timer siden
Dansk læge: Derfor risikerede dødspilot jobbet
Samfund 3 timer siden
Den sociale brevkasse: Kommunen vil modregne mine feriepenge
Politik 3 timer siden
Sverige og Saudi-Arabien gode venner igen
Dansk politik 4 timer siden
Politikere: Brugsen-Dan lugter af bevidst reklame
Krig & katastrofer 4 timer siden
Boko Haram halshugger 23 før valg
Dansk politik 5 timer siden
Ikke reklame: Helle blåstempler Dan J's Brugsen-stunt
Krig & katastrofer 5 timer siden
Her startede dødspiloten: Flyveklub får dødstrusler
Krig & katastrofer 6 timer siden
Yemen ønsker hjælp fra arabiske landstyrker
Dansk politik 7 timer siden
V i hårdt angreb: Du reklamerer ulovligt for Brugsen, Dan!
Politik 7 timer siden
Minister: Oprydning i Sundhedsstyrelsen igangsat
Krig & katastrofer 7 timer siden
Efterforskning efter flykatastrofe går i flere retninger
Krig & katastrofer 8 timer siden
Nye oplysninger: Dødspiloten skjulte synsforstyrrelser
Samfund 9 timer siden
Lille Oskar har fået sin forsvundne kat tilbage
Samfund 10 timer siden
Ny sag: Sundhedsstyrelsen suspenderer fynsk psykiater
Krig & katastrofer 10 timer siden
Militante angriber og dræber nigerianere ved valgsteder
Dansk politik 10 timer siden
Minister afliver myte om sommertid
Samfund 11 timer siden
Søvnekspert: Sådan vil sommertid påvirke dig
112

Drabssager: Sådan fungerer dna-analysen

Politiet kigger på ny på en række uopklarede drabssager og håber, at dna-teknikken PCR kan hjælpe med at finde frem til gerningsmændene

  • Flere uopklarede sager skal nu tjekkes på ny. Blandt dem er drabet på Erna Ørsine Østergaard Larsen i København NV (billedet) i 1985. Også mordene på Hanne With (tv) og Stine Geisler (th) bliver genåbnet. (Fotocollage: Privatfotos/Google Streetview)
Flere uopklarede sager skal nu tjekkes på ny. Blandt dem er drabet på Erna Ørsine Østergaard Larsen i København NV (billedet) i 1985. Også mordene på Hanne With (tv) og Stine Geisler (th) bliver genåbnet. (Fotocollage: Privatfotos/Google Streetview)
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
 

Da Amagermanden i december blev dømt for to mord og adskillige voldtægter, var det i høj grad på baggrund af det dna-materiale, han havde efterladt på de forskellige gerningssteder. Og det har tilsyneladende givet anledning til, at efterforskerne rundt omkring i landet har valgt at granske deres uopklarede sager en ekstra gang.

I hvert fald har flere af landets politikredse de seneste dage valgt at kigge nærmere på dna-sporene i gamle drabssager, der aldrig er blevet opklaret med håbet om, at en helt særlig dna-teknik kan hjælpe dem med omsider at fælde drabsmændene.

Læs også:

Se også: Nyåbnede drabssager: Sådan blev de dræbt

Læs også:

Se også: Politi: Vi åbner endnu flere gamle drabs-sager - se dem her

Teknikken hedder Polymerase Chain Reaction (PCR) og blev beskrevet af Kary Banks Mullis allerede i 1987. Seks år senere modtog han en Nobelpris for teknikken, og siden 1997 har den været brugt i Danmark.

- I grove træk betyder teknikken, at man kan kopiere udvalgte områder af dna'et. Det vil sige, at man kan starte med et meget lille materiale og få det kopieret til at være stort nok til at måle på, forklarer Bo Thisted Simonsen, der viceafdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet.

Det betyder, at retsgenetikerne kan lave en dna-profil ud fra helt mikroskopiske mængder dna. Som eksempel nævner Bo Thisted Simonsen:

- Hvis man tager tre mikroliter blod (svarende til tre milliontedele af en liter) og blander det i 150 mikroliter vand - og derefter tager én mikroliter af materialet, så er det sædvanligvis mere end nok til at lave en dna-profil, forklarer han.

Læs også:

Se også: Politi: Vi får nye tips om kvindemord

Læs også:

Se også: Se kortet: Her er de genåbnede drabssager

Flere af de sager, som nu bliver taget op på ny er 10-20 år gammel og en enkelt er helt tilbage fra 1967. Men selvom teknikken har været i brug i Danmark i 15 år, betyder det ikke nødvendigvis, at de sager, der i disse dage bliver taget op på ny, ville have kunne være opklaret for fem eller 10 år siden.

- Vi bliver hele tiden bedre, og hvis du spørger mig om fem år, vil du formentlig få at vide, at vi har endnu bedre muligheder på det tidspunkt, siger Bo Thisted Simonsen.

- Vi har fået nogle metoder, der bedre kan rense dna'et, tilføjer han og forklarer, at dna, der for eksempel er løftet fra en beklædningsdel, kan indeholde farvestoffer eller andre såkaldte 'hæmmere', der forhindrer kopieringsprocessen i at fungere optimalt.

- Det er ikke alle 'hæmmere', vi kan omgå nu, men det er langt flere end for fem år siden, siger Bo Thisted Simonsen.

Læs også:

Se også: Stine Geisler-sagen åbnes med nye dna-spor

Læs også:

Se også: Eks-drabschef har et bud på, hvem morderen er

Han forklarer endvidere, at grunden til at dna der er flere årtier gammelt - som det for eksempel er tilfældet i sagen om drabet på Stine Geisler i 1990 - fortsat kan give en dna-profil er, at dna er et molekyle, der er meget robust. Hvis det opbevares rigtigt, hvilket betyder mørkt, tørt og køligt, så vil det ofte være intakt i meget lang tid.

Stine Geisler døde ved kvælning, fordi hun fik stoppet to karklude i halsen og ikke kunne trække vejret. Forinden blev bagbundet med en sort ledning, som også blev snøret om hendes hals. Og det er netop hudceller på den ledning, der nu gør, at politiet kan genoptage sagen ved hjælp fra PCR-teknikken.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk