Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
112

Politi anholder fynske designtyve efter tip

Årvågne borgere fører til pågribelse af tre formodede designtyve. De havde tyvekoster i bilen og derhjemme

Tre mænd i alderen fra 18 til 22 år blev tirsdag eftermiddag anholdt i Odense. De sættes i forbindelse med omfattende tyverier af designermøbler, fladskærme og pc'er, oplyser Fyns Politi.

De to første blev anholdt på Fredskovvej i Allesø ved Odense, efter at et vidne havde ringet til politiet og fortalt om en bil med en mistænkelig adfærd.

Da bilen blev standset af en patruljevogn, viste den sig at indeholde en del tyvekoster, og de to mænd blev anholdt.

Kort efter indfandt en tredje mand sig, også ham slog politiet kløerne i.

- Han var på vej hen til det sted, hvor politiet netop havde anholdt de to første. De tre anholdte kender hinanden godt, siger vicepolitikommissær Michael Lichtenstein, Fyns Politi.

Takket være endnu et vidne fandt politiet lige i nærheden en stjålen bil og en trailer, der var fyldt med tyvekoster. Det var først og fremmest designermøbler og -lamper, men også fladskærme og pc'er.

En del af møblerne viste sig at stamme fra et indbrud i et hus i nabolaget. Politiet fandt også et andet hus, hvor tyve havde forsøgt at bryde ind.

Efterfølgende ransagninger hos de tre anholdte har bragt endnu flere tyvekoster for dagens lys.

De tre unge mænd fremstilles onsdag i grundlovsforhør, hvor politiet vil kræve dem varetægtsfængslet.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Disse mænd plyndrer Fakta-butikker på stribe for cigaretter: Kan du genkende dem?
Gruppe af indvandrerdrenge skabte rædsel i bus: Uddelte lussinger og spark til passagerer og truede med kniv
Millionsvindel i børnehave: Lederne sendt hjem og meldt til politiet
5 plejere dræbt af beboere siden 2012: Hvorfor får de ikke samme opmærksomhed som dræbte politibetjente?
Syv elever bortvist fra skole: Udsatte andre elever og trafikanter for alvorlig fare
Video: Se danske betjentes rørende æres-parade for dræbt kollega
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen