Samfund 3 min. siden
Kemiundervisning skal redde frisører fra blødende hænder og omskoling
Videnskab & teknik 3 min. siden
Mens du flyder på sofaen: Hvorfor har ungen så meget energi?
Lederen 55 min. siden
Kom i gang med kamel-slugningen
Amerikansk valg 2016 1 time siden
Donald Trump buhet ud i tv-debat
Samfund 7 timer siden
Amerikansk højesteretsdommer fundet død
Dansk politik 8 timer siden
Enig opposition føler sig taget ved næsen af Eva Kjer
Samfund 10 timer siden
Taxa-krigen raser: Derfor bliver København blokeret
Samfund 10 timer siden
Paven giver skrap opsang til korrupte politikere i Mexico
Samfund 11 timer siden
Døden nær: Ældre ægtepar fejet væk af kæmpebølge
Krig & katastrofer 12 timer siden
Al-Shabaab tager skylden for eksplosion i passagerfly
Dansk politik 12 timer siden
Støjberg tæsket på fastelavnstønde: Her er hendes reaktion
Samfund 12 timer siden
Skoleleder om Støjberg på Fastelavnstønde: Ærgerligt for alle
Terror 15 timer siden
Politi og bombehunde bevogter omstridt tegner
Samfund 17 timer siden
Pillede ved politiets fart-radar: Så skete der noget...
Samfund 17 timer siden
'Gadekampe kan ikke udelukkes': Taxa-chauffører vil smadre trafikken i protest
Samfund 18 timer siden
Helte springer i iskold kanal: Redder mor og datter
Samfund 19 timer siden
Kæmpe isbjerg koster 150.000 pingviner livet
Politik 19 timer siden
Medvedev: Vi bomber ikke civile i Syrien
Politik 19 timer siden
Wammen: Thulesen Dahl torpederer Løkkes trepartsprojekt
Terror 20 timer siden
Frankrig advarer om flere store angreb i Europa
112

Sådan er afgørelsen i rockersagen

Kendelser faldet i ankesagen om den store rockersag: Dommens dag for HA-rockere og den afhoppede Brian Sandberg

  • Få nedenfor overblik over, hvem af de respektive rockere, der er blevet kendt skyldige eller frifundet.
Få nedenfor overblik over, hvem af de respektive rockere, der er blevet kendt skyldige eller frifundet.

ØSTRE LANDSRET (ekstrabladet.dk): Østre Landsret har netop afsagt kendelse om skyldspørgsmålet mod de i alt 16 personer, som står tiltalt i den store rockersag.

Landsretten har netop kendt 14 af de 16 tiltalte rockere for skyldige i forskellige forhold, mens to personer er blevet frifundet.

Den nu afhoppede rocker Brian Sandberg blev kendt skyldig for groft legemsangreb ved Brorsonskirken i august 2009, men er dog blevet frifundet for et drabsforsøg, han skulle have planlagt skulle ske ved Skelbækgade på Vesterbro i september samme år.

I alt 16 rockere eller rockerlærlinge har været tiltalt for drabsforsøg, voldelige overfald samt at stå bag et våbenlager - alt sammen med relationer til den verserende bandekrig i København.

I september blev i alt 15 af de tiltalte vestbeklædte mænd idømt mellem 2,9 år og 15,3 års fængsel, mens en blev frifundet for drabsforsøg.

Præcist kl. 15 satte landsretten så et næsten endeligt punktum i den langstrakte sag, der dog først får en endelig slutning, når straffen bliver tildelt de dømte.

Læs her:

Se også: Sandberg holder sig væk
Læs her: Se også: Dommens dag for Sandberg og eks-brødrene
Læs her: Sådan blev rockerne dømt i byretten i fjor

Her er anklageskriftets hovedpunkter:

1. Drabsforsøg om eftermiddagen 7. april 2009. Her skulle en tilfældig hashpusher skydes på Hulgårds Plads, Københavns Nordvestkvarter. To pistolbevæbnede mænd indfandt sig på pladsen på knallerter. De fandt ingen pusher og kørte igen med uforrettet sag.

Politiets kronvidne, MFP, er i forvejen dømt for forholdet.

2. Drabsforsøg 22. april omkring kl. 12.30, 2009 i Baggensensgade, Nørrebro. Her kørte to mænd på motorcykel gennem gaden og affyrede 10 skud mod deres offer, der blev ramt i hofte, lår, ankel og arme. Samtidig blev der foretaget en afledningsmanøvre, hvor der blev foretaget et opkald til alarmcentralen og anmeldt en fiktiv skudepisode på Amager. Det skete godt ti minutter før episoden i Baggesensgade.

Politiets kronvidne, MFP, er i forvejen dømt for forholdet.

3. Drabsforsøg 25. april cirka kl 12.40, 2009, i Gartnergade, Nørrebro. Her affyrede to mænd på en stjålen motorcykel syv skud mod offeret, der blev ramt i den ene balle.

4. Drabsforsøg 30. juni om formiddagen, 2009, Nytorv i Københavns City. Syv mænd var tiltalt for i fællesskab at ville dræbe den centrale Nørrebrofigur, Abdessamade 'Lille a' Benarabe. En var tiltalt for at beordre drabsforsøget. En skulle på en stjålen motorcykel udføre attentatet. Tre skulle fungere som spejdere på Nytorv, mens den sidste skulle skaffe den stjålne motorcykel af vejen.

Politiets kronvidne, MFP, er i forvejen dømt for forholdet.

Attentatet blev ikke til noget, i det 'Lille A' ikke var på Nytorv, ligesom manden på motorcyklen blev anholdt inden, han nåede frem til Nytorv.

5. Kølleoverfald, 21. august, 2009, cirka kl. 13.50, på Rantzausgade, Nørrebro, ud for Brorsons Kirke. Fem mænd var tiltalt for at have overfaldet og tævet to tilfældige, unge indvandrere med slagvåben som baseballbats og ratlås.

Dette forhold blev Sandberg ved Østre Landsret kendt skyldig for at have beordret.

Politiets kronvidne, MFP, er i forvejen dømt for forholdet.

6. Drabsforsøg. 11. september, 2009, cirka kl. 20.25, i Skelbækgade, Vesterbro. Fem mænd var tiltalt for i fælleskab planlægge og derefter skyde en ung mand, der passede en kiosk. Offeret overlevede med nød og næppe.

Politiets kronvidne, MFP, er i forvejen dømt for forholdet.

7. Drabsforsøg. 9. oktober, omkring midnat ved en internetcafe på Rantzausgade. Fem mænd var tiltalt for i bil at have forsøgt at trænge frem til cafeen med det formål at forsøge at affyre skud. Attentatet mislykkedes i det de tilstedeværende foran cafeen søgte dækning og affyrede skud mod tiltalte.

Politiets kronvidne, MFP, er i forvejen dømt for forholdet.

8. Et større våbenlager. To mænd var tiltalt for i perioden oktober 2009 til marts 2010 at have anvendt et kælderrum i Gentofte til opbevaring af blandt andet pistoler og revolvere, jagtgeværer, en automatriffel, en maskinpistol, tre håndgranater samt sprængstof.

9. I forbindelse med ovenstående var samme to mænd tiltalt for at have opbevaret sprængstoffet med det formål at begå et bombeattentat, der endnu ikke var direkte planlagt, da politiet slog til mod våben- og sprængstoflageret.



Nedenfor kan du få et overblik over både byrettens dom i september sidste år samt dagens nye kendelser til de respektive rockere efter landsrettens afgørelse for kort tid siden. Først i næste uge falder den endelig dom med strafudmålingerne til de, som er kendt skyldige.

Klik på billederne for yderligere info







Lokalavisen.dk – 112

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen