Persondata politik

112

Advokat optrådte som rygpatient i sexsag

Forsvarer for sex-tiltalt krops-behandler var prøvekanin under demonstration af omstridt behandlingsmetode for dårlig ryg

1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Forsvareren for en 52-årig østjysk krops-behandler, der er tiltalt for blufærdighedskrænkelse mod 14 især kvindelige patienter, lagde frivilligt ryg til, da den 52-årige i formiddag demonstrerede sine behandlingsmetoder i retten i Randers.

Under demonstrationen viste den 52-årige mand på advokat Stig Ejler Jensen, hvordan han med den ene hånd berørte patienternes øvre brystkasse og hofteregion, når han undersøgte dem. En metode han efter eget udsagn opgav efter adskillige klager, der i 2009 førte til bortvisning fra en klinik i Randers.

- Jeg havde aldrig før fået klager i mine dengang 24 år i faget, sagde den tiltalte.

- Fyringen kom fuldstændig bag på mig. Jeg blev kimet ned af patienter, der heller ikke forstod det.

Læs også:

Se også: 52-årig nægter sex-anklager fra patienter

I følge den 52-årige omsatte han som den ene af klinikkens to behandlere alene for 2,6 mio. kroner om året.

- Jeg behandlede 55-60 patienter om dagen. Hvis nogen har ment, jeg har klappet dem bagi, tager de fejl. Det var blot en venlig hånd, jeg rutinemæssigt lagde på lænden, når jeg førte dem ud for at tage i mod næste patient, fortalte han i retten.

- Kan du have gjort noget, som patienten har misforstået, spurgte anklager Mette Venge Olesen.

- Nej, det var en 'farvel-og-tak-for-i-dag' berøring. Jeg havde jo travlt, sagde den 52-årige.

ekstrabladet.dk følger sagen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik