112

Hvem har set kvinde indsmurt i mudder?

Politiet efterlyser eventuelle vidner til en besynderlig hændelse ved Sædding Ringvej i Esbjerg

  • Gerningsstedet er ved en sti, der går parallel med Sædding Ringvej i Esbjerg. (Kort: Politi)
Gerningsstedet er ved en sti, der går parallel med Sædding Ringvej i Esbjerg. (Kort: Politi)

Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp i håb om at finde baggrunden for en besynderlig hændelse i en vejkant i Esbjerg.

Fredag den 26. oktober kl. 13.10 opdagede en politipatrulje en kvinde indsmurt i mudder ved Sædding Ringvej.

Den 31-årige kvinde var forkommen og chokeret og har ikke været i stand til at give nogen sammenhængende forklaring på, hvad der er foregået. Derfor beder politiet om hjælp fra vidner, der måske har set noget i området den dag.

Kvinden er gået fra Ulvevej på en sti langs Sædding Ringvej – muligvis læsende i et brev.

Ved vandløbet under en mindre træbro på en cykelsti er der gravet et hul i mudderet. Cykelstien er en del af en sti, der går fra Vestervangsskole mod Gjesing Ringvej.

Kvinden beskrives som dansker, ca. 165 cm. høj og almindelig af bygning.

Hun har mørkt/rødligt opsat hår.

Hun var iført sort jakke, blå jeans, sort strikhue, lilla luffer og sorte sko med hvid sål.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114.

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk