Persondata politik

112

Juletræsballaden: Formand udsat for hærværk

Ballade i Kokkedal: Flere ruder smadret i Egedalsvænge, hvor bestyrelsen har skrottet årets julehygge

  • - Jeg vil ikke skjule mig eller gå i hi, siger Karin Leegaard Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge, hvis hjem i går var udsat for hærværk. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
- Jeg vil ikke skjule mig eller gå i hi, siger Karin Leegaard Hansen, formand for afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge, hvis hjem i går var udsat for hærværk. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Kampen om den aflyste jul i Kokkedal eskalerede søndag, da ballademagere smadrede en TV2-sendevogn med sten i det omstridte område. Stenene ramte dog ikke kun tv-stationens bil.

Karin Leegaard Hansen, der er formand for den lokale afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge, har også været udsat for hærværk. Flere af kvindens vinduer er mandag dækket til af store spånplader.

- Der er også, så vidt jeg er orienteret, smidt sten ind igennem vinduet hos formanden, Karin. Det er ikke særlig sjovt. Det synes jeg også er for høj en pris, siger Steffen Morrild, formand for 3B, som administrerer lejlighederne i Egedalsvænge, til ekstrabladet.dk.

Juletræssagen er brudt ud, fordi et lille flertal i boligforeningens afdelingsforening har stemt den årlige juletradition med juletræstænding, gløgg og æbleskiver ned på et bestyrelsesmøde i slutningen af oktober.

Karin Leegaard Hansen, som selv stillede forslaget om igen i år fejre jul i foreningen, vil ikke selv fortælle om den ubehagelige oplevelse, eller om hvor store skaderne på hendes hjem er:

- Det skal ikke kommenteres, siger hun til ekstrabladet.dk.

- Hvorfor ikke?

- Nej, ikke nu. Der bliver ikke kommenteret noget herfra før efter onsdag (hvor bestyrelsen samles med repræsentanter fra boligselskabet 3B, red.).

Læs også:

Se også: 'Aflyst jul kommer ikke jer ved' ogSe også: Her er julen tilladt

Jeg vil ikke skjule mig
- Men du tør godt at være i din lejlighed?

- Ja, ja, ja, ja, det gør jeg da. Jeg vil ikke skjule mig eller gå i hi, men jeg har sagt til medierne, at jeg udtaler mig efter onsdag, og det står jeg fast på..

- Det må være forfærdeligt ikke at kunne være i sit eget hjem, uden at der bliver kastet sten ind ad vinduerne?

- Jeg har det fint.

Læs også:

Se også: Dansk mindretal truer: Vi sætter selv juletræ op

TV2 var søndag i Egedalsvænge for at dække en underskriftindsamling mod boligforeningens bestyrelse, da 25 hætteklædte personer ifølge tv-stationen truede et reporterhold, og nogen kastede brosten på sendevognen.

Politi: Alvorlig sag om hærværk
Det har fået Nordsjællands Politi til at efterforske hærværket mod tv-stationen, ligesom ordensmagten også efterforsker hærværk hos private beboere i Egedalsvænge:

- Jeg kan bekræfte, at vi har modtaget en anmeldelse af, at nogen har fået smadret ruder. Hvem eller hvor det præcis er, kan jeg ikke sige, siger Nordsjællands Politis pressetalsmand Henrik Suhr til ekstrabladdet.dk.

- Det er en alvorlig sag om hærværk.

Politiet er i mere end en forstand blevet kastet ind i juletræssagen. Bestyrelsen er blevet meldt til politiet efter straffelovens racismeparagraf for at diskriminere det kristne mindretal i Egedalsvænge med beslutningen om at skrotte julehyggen.

Skriv til os, hvis du ved noget om de forskellige tilfælde af hærværk i Egedalsvænge eller kender til lignende historier om truede danske traditioner. SMS/MMS til 1224 (det koster almindelig sms-takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Læs også:

Se også: Politiet ind i juletræsskandale

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik