Persondata politik

Voldsom eksplosion i Flensborg

Et diskotek udbrændte natten til mandag i Flensborg efter en voldsom eksplosion - to mænd reddet ud af murbrokkerne

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

To mænd måtte natten til mandag reddes ud af murbrokkerne efter en kæmpe eksplosion i diskotek Vega Palace i Flensborg. Det skriver jv.dk.

Eksplosionen, der skete kl. 01.45, forårsagede efterfølgende en voldsom brand.

Da politiet ankom til diskoteket i Stengade, kunne de høre råb om hjælp fra to mænd, der var begravet under de sammenstyrtede bygninger.

Ved hjælp af hydraulisk løftemateriel blev mændene reddet ud.

Begge mænd er hårdt kvæstet og kan ikke afhøres af politiet.

Det er uvist, hvad der forårsagede eksplosionen, og om de to mænd havde noget at gøre med eksplosionen.

Diskotek Vega Palace, der er opført i en gammel bunker fra Anden Verdenskrig, var lukket da eksplosionen skete.

Bygningen er totalt ødelagt, og indsatslederen besluttede derfor i de tidlige morgentimer at lade en gummiged rive en del af bygningen ned for at undgå ukontrollerede sammenstyrtninger.

Brandtekniske undersøgelser skal nu fastlægge brand- og eksplosionsårsag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik