Persondata politik

Ny sexsigtelse mod FCM-spiller

Midt- og Vestjyllands Politi har nu sigtet en femte FC Midtjylland-spiller i sagen om sex med en mindreårig pige

  • Fem FCM-spillere fra klubbens akademi er nu sigtet for sex med en mindreårig. (Foto: Henrik Kastenskov)
« Forrige
Fem FCM-spillere fra klubbens akademi er nu sigtet for sex med en mindreårig. (Foto: Henrik Kastenskov)
1 af 2
Næste »

112 seneste

Hent flere
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Fem ungdomsspillere fra FC Midtjylland er nu sigtet i sagen om sex med en mindreårig pige fra Ikast.

Oprindeligt havde Midt- og Vestjyllands Politi rejst sigtelse mod fire 18-årige spillere, men efterforskningen har nu ført til, at en 19-årig spiller nu også er sigtet for sex med den 14-årige pige.

- Han er sigtet under de samme vilkår som de fire andre, siger politikommissær Henning Præstegaard til ekstrabladet.dk.

De fem spillere, der alle er afrikanere, er sigtet for at have haft sex med den mindreårige pige fra efteråret 2011 til oktober i år.

Ifølge politiet tyder intet på vold eller trusler om vold i forbindelse med de seksuelle forhold.

Læs også:

Se også: Sex-sag: Flere FCM-spillere kan blive sigtet
Se også: FCM-spillere i sexsag: Pigen var kun 13 år
Se også: FCM-spillere sigtet for sex med mindreårig

Politiet fik anmeldelsen søndag den 21. oktober, efter pigens forældre havde opdaget en chatkorrespondance, som angiveligt afslørede nogle af forholdene.

Alle de sigtede har forklaret, at det hele er sket frivilligt, og at de alle troede, at pigen var 17 år, som hun angiveligt har oplyst på sin facebookprofil.

Ifølge FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein har pigen bekræftet spillernes udlægning, men det ønsker politiet ikke at kommentere.

- Da der er tale om sædelighed, og da den forurettede er under 15 år, ønsker vi ikke at kommentere, hvad hun har forklaret, siger Henning Præstegaard.

Politiet mangler at genafhøre pigen og flere af de sigtede, inden det besluttes, om sigtelserne skal opretholdes.

- Vi er ved at være færdige med selve efterforskningen, og så skal sagen til juridisk vurdering. Det bliver nok i næste uge, men efterforskningen har taget noget tid, da vi skal have tolk med til afhøringerne. Hvis det her besluttes, at sagen skal fortsætte, bliver den sendt til juridisk afdeling, som skriver et anklageskrift, oplyser Henning Præstegaard.

Har du oplysninger i sagen, så tip os. Sms/mms på 1224 (koster alm. smstakst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik