112

Barn og voksne slap nådigt fra ulykke

Tre voksne og en lille dreng slap med skrammer, da deres bil landede på taget ved motorvej vest for København

  • De fire personer i bilen slap nådigt fra ulykken. (Foto: Kenneth Meyer)
De fire personer i bilen slap nådigt fra ulykken. (Foto: Kenneth Meyer)

Fire personer blev torsdag aften bragt til Rigshospitalets Traumecenter, efter de kørte galt i en bil ved nedkørslen fra Motorring 3 til Holbækmotorvejen på den københavnske vestegn.

Læs også:

Ubehandlet_webpix_859520m 112 - 8. nov. 2012 Bil skred i sving - landede med bunden i vejret

Her kom bilen ud i rabatten, væltede rundt og landede på taget.

- Der har formentlig være noget fedtet føre. Der har været lidt fugtigt derude på vejen, siger vagtchef Torben Wittendorff fra Københavns Vestegns Politi.

Ifølge ordensmagten er svinget meget skarpt, og uheldet kan muligvis skyldes, at føreren har haft for meget fart på.

I bilen var tre voksne og en dreng på 8-10 år samt to store hunde i transportbure. De fire personer er ikke i livsfare, men alle er bragt til Rigshospitalet.

- De har fået nogle skrammer, men ingen brækkede arme og ben, fortæller Torben Wittendorff.

De to hunde er kørt til dyrehospitalet for at blive tjekket for eventuelle skader.

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan K. Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk