Persondata politik

112

Stalker-offeret Anettes børn: 'Vi kunne høre du skreg'

Anette har gennem flere år været udsat for stalking af sin ekskæreste. Hendes børn er de uskyldige ofre

  • Anettes to børn er meget påvirkede af det omtumlede børneliv. Skærmbillede fra TV3
« Forrige
Anettes to børn er meget påvirkede af det omtumlede børneliv. Skærmbillede fra TV3
1 af 3
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.

Mest læste i 112

Hent flere
 

- Jeg ville bare ønske, du aldrig havde mødt ham.

Så kontant sammenfatter otte-årige Cecilie det mareridt, som hendes mors ekskæreste Carl har udsat dem for siden 2007, hvor Anette endte deres forhold.

Gennem flere år har Carl stalket Anette, og han har både fået polititilhold mod at opsøge og kontakte hende og en dom på seks måneders fængsel for vold mod Anette.

112 9. okt 2012 Se også: TV: Jønke konfronteret med stalker-trusler

Anette er en af de mange, primært kvinder, der bliver udsat for en stalker. Stalkere er oftest mænd.

I TV3-programmet 'Forfulgt' i aften fortæller Anette om sine rystende oplevelser. Men da tv-holdet konfronterer stalkeren Carl, flygter han fra dem med ordene: 'Jeg stalker ikke nogen'. Han ønsker ikke at medvirke i et interview med tv-holdet.

Læs også:

Se også: Her er de fem stalker-typer

I programmet spørger Anette sine børn, Cecilie, 8, og Christian, 11 år, hvad det værste har været i forløbet, hvor Anette blandt andet har været udsat for, at han tog hårdt fat i hendes nakke, smadrede hendes mobiltelefon ned i klinkegulvet, så den smadrede i mange stykker, skubbede til hende og hældte noget brandbart væske i hovedet på hende og forsøgte at antænde det ved at smide et tændt cigaretskod i hovedet på hende.

'Vi kunne høre du skreg'
- Det var den aften, hvor han gjorde alle de ting imod dig, siger 11-årige Christian i sengen på det hotelværelse, hvor de har søgt tilflugt.

- Hvor vi kunne høre, at du skreg, og mig og Christian bare lå inde i sengen. Og vi var bare totalt bange, for vi vidste jo ikke, hvordan det ville blive. Jeg lå bare og tænkte, om han kunne vælte dig eller et eller andet, siden du skreg så meget. Og jeg følte lige i det øjeblik, at der ikke var længe til, at jeg ikke havde nogen mor længere, tilføjer otte-årige Cecilie.

Anette har kæmpet for at give sine børn en normal barndom, men hun kan ikke lukke øjnene for, at hendes ekskæreste har fjernet noget af deres barnlige uskyld.

- Christian er med årene blevet ældre, og han er ikke så mærket af det. Men når det bliver mørkt, kan man godt mærke, at han gerne vil have sin mor. Og Christian har haft mange problemer med, at han ville passe på mig, siger Anette, der har haft god hjælp fra børnenes skoler.

Dømt for drabsforsøg
- Cecilie er værst ramt af det. Hun er meget bange, og hun er ved min side hele tiden. Jeg har hentet hende i skolen, hvor hun har mavepine og hovedpine. Og hun har også koncentrationsbevær, og hun har let ved at gå i stå. Men hun er en dygtig pige. Hun skal nok komme efter det, siger Anette til ekstrabladet.dk.

I starten prøvede hun at skjule situationes alvor for dem for at skåne dem. Men det gjorde bare tingene værre.

- De blev jo en del af det. Så de har fået det i små mængder. Men jeg kan tydeligt mærke på begge mine børn, at de har oplevet noget i forhold til jævnaldrende, som ikke hører børn til, siger hun.

Anette beskriver sig selv som en normal og velfungerende kvinde, før hun mødte Carl. Hun er meget overrasket over, at lige præcis hun er havnet i den her situation, hvor hun isolerer sig og ikke kan passe et arbejde, fordi hun lider af post traumatisk stress som følge af ekskærestens stalking.

Dømt for drabsforsøg
Da hun mødte sin nu forhenværende kæreste i 2007, var han sød og kærlig. Ikke mindst over for hendes børn. Men hurtigt oplevede hun ham som kontrollerende og jaloux. Eksempelvis sagde han, at hun ikke måtte lægge sit undertøj til vask, før han havde set det, fordi han troede, hun var utro.

Det var først senere, at Anette fandt ud af, at han var blevet dømt for drabsforsøg med et jagtgevær mod sin egen far og voldtægtsforsøg mod en barndomskammerats kone.

Læs også:

112 24. dec 2011 Se også: Tilhold er nytteløse for forfulgte kvinder

Barndomskammeraten medvirker også i programmet.

- Vi har altid haft et godt forhold. Det ændrede sig den aften, han gik op og rev dynen af min kone. Det kan knække enhver mand, siger barndomskammeraten i programmet og fortsætter:

- Han kender ikke en piges grænser. Han har tre facader. God, ond og meget ond, siger han.

Retsligt efterspil
Også Carls far medvirker i programmet og fortæller, at sønnen har problemer med stoffer og alkohol.

- Det er min søn jo. Og jeg håber ham alt godt. Jeg håber, at han får styr på sit liv og kommer ud af de stoffer også. Inderst inde tror jeg ikke, han har det godt med sig selv. Det kan man næsten ikke have jo. På et tidspunkt må det gå op for ham, at det er noget lort, han laver, siger faren, der ikke har kontakt med sønnen længere.

Siden tv-holdet konfronterede Carl på gaden, har Anette haft fred for ham, bortset fra en enkelt gang tilbage i august måned, hvor han råbte skældsord efter hende på gaden.

Men der er stadig et retsligt efterspil mellem dem, fordi Carl er tiltalt for trusler mod Anette. Sagen blev dog udsat i starten af oktober, fordi han sygemeldte sig.

Du kan se Anettes historie i 'Forfulgt', der sendes på TV3 i aften kl. 21.

Fakta om stalking

* Forskning i udlandet viser at hver 8. kvinde og hver 20. mand har været udsat for stalking på et tidspunkt i deres liv. Men der findes aktuelt ingen danske undersøgelser på dette område.

* En stor undersøgelse af British Crime Survey i 1998, med 10.000 tilfældigt udvalgte deltagere, - viste at 11.8 % havde været udsat for stalking på et tidspunkt i deres liv.

* Samme undersøgelse viste af 2,9 % af deltagerne, havde været udsat for stalking inden for de seneste 12 måneder. Omregnet viste dette at 900.000 årligt blev stalket!

* Disse tal støttes af undersøgelser andre steder i verden som USA, Canada, Tyskland - og seneste Sverige, som i 2005 udkom med en undersøgelsesrapport.

* Selv om man ikke kan overføre én undersøgelse, direkte fra en nation til en anden, så viser tallene alligevel en enslignende tendens.

* Stalking berører mange mennesker omkring den pågældende som er offer - herunder børn, partner, forældre, venner, familie, naboer og kollegaer.

* Undersøgelser viser at gennemsnitlig 21 personer omkring offeret bliver berørt.

Kilde: Dansk Anti-Stalking Forening

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik