Persondata politik

Politi ventede på bankrøvere

Tocifret antal politifolk i civil og uniform ventede på Aarhus-bankrøvere

  • Politi i civil ventede på røverne inde i banken, på rådhuset og i omkringliggende forretninger.
Politi i civil ventede på røverne inde i banken, på rådhuset og i omkringliggende forretninger.
1 af 1
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Ved en nøje koordineret aktion har Østjyllands Politi klokken 12.35 anholdt tre bankrøvere, der var i gang med at røve Danske Banks filial på Rådhuspladsen i det centrale Aarhus.

Men hvor politiet som oftest først kommer, efter at røverne har forladt banken, var det i dag politiet, der ventede på de tre røvere, fortæller en kilde med indblik i dagens aktion til ekstrabladet.dk.

Røverne blev anholdt klokken 12.35, men politiet var i gang fra morgenstunden.

Politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi ønskede klokken 13.10 ikke at kommentere sagen ud over, at man havde anholdt en person inde i banken og to uden for Danske Banks filial på Rådhuspladsen.

Læs også:

Se også: Stort politiopbud: Røvere anholdt

Det følgende er derfor baseret på ekstrabladet.dk's kilde, der overværede den nøje planlagte anholdelsesaktion på tæt hold.

- Politiet vidste præcis, hvordan røverne så ud, og hvor mange de ville være. De må have opsnappet information på forhånd om det planlagte røveri, for de var klar til at kaste sig over røverne med en stor styrke, da røveriet blev indledt, siger ekstrabladet.dk's kilde.

Allerede fra butikkernes åbningstid havde politiet placeret betjente i civil i forretninger med en strategisk god beliggenhed i forhold til banken, således at man hurtigt kunne slå til.

- Der var også politifolk i civil inde på rådhuset og i selve bankfilialen. Jeg kender ikke det nøjagtige antal, men lige i underkanten af ti civilklædte betjente posteret strategisk i forretninger på rådhuset og inde i selve banken er ikke skudt helt ved siden af, siger ekstrabladet.dk's kilde.

Ud over de civilklædte betjente holdt en større styrke standby for at rykke ind, når røverne slog til.

- Betjentene var løbende i kontakt med hinanden gennem hele formiddagen frem til anholdelsen, siger kilden til ekstrabladet.dk.

Røverne trippede i længere tid inden røveriet rundt foran banken, og politiet ventede med at slå til, indtil en af dem var gået ind i selve filialen.

Fra da af, gik det meget stærkt.

- Da der blev givet signal til, at røveriet var i gang, gik der 15 sekunder, så holdt der en delingsførervogn, en hundevogn og fem patruljevogne foran banken, og de to uden for banken og den ene person inde i banken blev anholdt meget effektivt, uden at nogen var i fare, siger kilden.

Politiets ankomst til banken var meget effektfuld.

- Patruljevognene og de andre køretøjer kom på hvinende dæk og med fuld udrykning, og betjentene var i skudsikre veste - det virkede meget dramatisk. Det virkede nærmest som om, tiden stod stille, og alle øvrige personer i området omkring banken - både bilister, gående, cyklister etc. var som forstenede, da politiet rykkede ind med hele styrken, siger kilden.

Som sagt har politiet ikke - indtil videre - ønsket at fortælle yderligere om anholdelsesaktionen, men ekstrabladet.dk's kilde roser ordensmagten.

- Det var en topprofessionel indsats fra start til slut - det skal de ha'. Det var meget flot gennemført, og selv om politiets ankomst med sirener og hvinende dæk og betjente, der alle var klædt i skudsikre veste, var meget dramatisk, forløb aktionen ifølge mine observationer som efter en snor og fuldstændig som politiet havde planlagt det, siger kilden.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik