Persondata politik

Rapport: Derfor døde sømand i Rønne Havn

Søulykkesrapport belyser, hvordan et besætningsmedlem faldt i havnen i Rønne den 26. januar tidligere i år

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Der var flere årsager til, at en 35-årige estisk sømand faldt i havnen ved Rønne den 26. januar 2012 og senere døde på hospitalet.

Det vurderer en ny søulykkesrapport fra Den Maritime Havarikommission.

Foruden en glat kaj på grund af frostvejr var den 35-årige sømand temmelig fuld. Hans promille var på 2,85.

- Da ingen har set noget, så kan vi ikke vide med sikkerhed, hvilken af omstændighederne der har været den egentlige årsag til, at han faldt i vandet, siger Peter Frey, maritim havariundersøger.

Aflastning af skibet, så var blevet lettere og derfor lå højere, kan også have haft en betydning.

Den 35-årige sømand var kommet til Rønne med det finske fragtskib Carisma, og han var gået i land sammen med tre andre sømænd for at drikke øl.

De fire sømænd kunne på fem minutter have koblet gangbroen til kajen, men i stedet valgte de at bruge en rebstige ned langs skibssiden.

Da den 35-årige sømand vendte tilbage til skibet tidligere end de tre andre, fordi han var træt, var skibet i mellemtiden blevet aflastet. Derfor vejede det mindre og lå én meter højere end tidligere.

Rebstigen var derfor også kommet længere væk fra kajen.

Lidt over midnat opdagede et af besætningsmedlemmerne, at sømanden kæmpede i vandet mellem skibet og kajen. Der gik 10 minutter, inden man fik ham op af vandet.

Hvorfor sømændene havde valgt at bruge rebstigen i stedet for gangbroen vides ikke.

- De fire mand havde sagt til ledelsen på skibet, at de ville gå i land, men de regnede med, at de ville bruge gangbroen, siger Peter Frey, maritim havariundersøger.

- Mændene kunne nemt have sat gangbroen til, men de valgte simpelthen at bruge rebstigen i stedet, siger han til Ritzau.

Det er op til den finske anklagemyndighed at vurdere, om der skal rejses sag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik