Persondata politik

112

Politi skød mod flygtende tyve

To betjente måtte afgive flere skud, da en bil med to tyve bakkede imod dem

Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

Der var skud, biljagt, ild, hvinende dæk og drama nok til en actionfilm instrueret i Hollywood, da to betjente lørdag eftermiddag blev kaldt ud til en brændende bil på en rasteplads ved Horsens

Klokken 17:05 anmelder en mand, at en bil er blevet ildspåsat og at to mænd i en VW Golf fra 90’erne flygter fra stedet i retning mod Horsens. Det lykkes anmelderen at aflæse Golfens registreringsnummer, og efter et kort tjek i systemet kan Sydøstjylland Politi se, at bilen er meldt stjålet fra Kampmannsgade i Herning dagen forinden.

Et kvarter efter anmeldelse får betjentene så øje på den gamle Golf, som de sætter efter på østjyske motorvejen i sydgående retning. Efter et par minutter kører bilen ind på en rasteplads, og her burde jagten så være ovre.

Det forventer betjente i hvert fald, da de stille og roligt stiger ud af deres patruljevogn for at gå over til de to mænd. Men i stedet for at stige ud sætter den ene af mændene bilen i bakgear og bakker mod de to betjente.

Betjentene får dog undviget, og golfen rammer deres patruljevogn og fortsætter væk fra stedet. Begge betjente skyder flere gange mod bilen i et forsøg på at punktere dækkene, men de rammer ikke.

Ordensmagten i den skadede patruljevogn, der har tabt nummerpladen, sætter derfor efter de to gerningsmænd, der har retning mod Vejle.

Ved afkørslen ved det nordlige Vejle kører de to mænd af motorvejen, og fortsætter ad Horsensvej mod den lille by Agersbøl uden det mindste tegn på at ville stoppe den vanvittige flugt.

En anden patruljevogn kommer derfor til, og politiet får kastet en sømmåtte ud på vejen, som punkterer de to mænds køretøj, inden de havarerer ved Viborg Hovedvej og Agersbølsvej.

De to mænd, der viser sig at være en 33-årig mand fra Horsens og en 31-årige mand fra Horsen, bliver lagt i håndjern og kørt til detentionen på politistationen i Vejle, hvor de bliver afhørt lige nu.

- De bliver sigtet for brugstyveri af bilen, flere færdselsuheld og forsøg på vold mod tjenestemænd, da de prøvede at bakke betjentene ned. Det er fuldstændig vanvittigt, siger vagtchef hos Sydtøstjyllands Politi, Kim Kent Midtgaard Hansen, til ekstrabladet.dk

Statsadvokaten skal nu kigge nærmere på skudepisode, og i den forbindelse efterlyser Sydøstjyllands Politi et ungt par, som skulle have været vidner til den dramatiske episode. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Ved du noget? Så send en SMS til 1224 (alm. SMS-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik