Persondata politik

Politi søger: Har du en tyv i din skorsten?

Lige nu leder politiet i København efter en mand, der er fanget i bunden af en skorsten

  • Københavns Politi leder lige nu i området fra Hollændervej, til venstre mod Nordre Fasanvej, til højre mod Bülowsvej og op mod Godthåbsvej og Rolighedsvej (Foto: ekstrabladet.dk)
« Forrige
Københavns Politi leder lige nu i området fra Hollændervej, til venstre mod Nordre Fasanvej, til højre mod Bülowsvej og op mod Godthåbsvej og Rolighedsvej (Foto: ekstrabladet.dk)
1 af 2
Næste »
Lokalavisen.dk – 112
Nyheder
Gå aldrig glip af de seneste nyheder.
 

- Det er en noget mærkelig hændelse det her.

Sådan siger vagtchef hos Københavns Politi, Mads Firlings, om den anmeldelse som politiet modtog klokken 06:47 her til morgen.

Her ringer en mand, der vil anmelde, at hans 27-årige søn sidder fast i bunden af en skorsten. Han har tidligere på morgenen fået et opkald fra sønnen, der har sin mobiltelefon på sig.

Politiet kontakter derfor den noget bange mand for at finde ud af, hvor han sidder fanget, så de kan få ham ud.

Problemet er bare, at det ikke er mandens egen skorsten, så han ved ikke, hvor han sidder. Derfor er han stadig fanget, fortæller vagtchef Mads Firlings.

- Han ligger i bunden af en skorsten. Det er oplyst, at det skulle vær en hvid villa eller bygning omkring Frederiksberg Rådhus, siger han. -

Den 27-årige mand var formentlig ved at prøve at begå indbrud i den bygning eller villa, hvis skorsten han lige nu sidder fast i, og efter et par timer et fremmed og mørkt sted er han ved at være en mærket mand, fortæller politiet, der løbende har kontakt med ham.

- Han er bange. Sådan vil jeg sige det. Men nu skal vi ikke køre det op. Den her mand skal bare have hjælp, siger Mads Firlings.

Så har du en skorsten og gerne en hvid en af slagsen på Frederiksberg, kan du kontakte Københavns Politi på telefonnummer 114.

- Vi vil gerne anmode folk om at tjekke, om de har en mand til at sidde ude i skorstenen, hvis de bor i det her område, siger Mads Firlings.

Ved du noget? Så send en SMS til 1224 (alm. SMS-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik