Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
112

Her går betjent amok på anholdt med peberspray

Se her, hvor voldsomt det gik for sig, da civilklædte betjente arresterede fuld mand til musikarrangement

  • Så ryster vi lige pebersprayen en gang til og så et par ordentlige tryk i ansigtet på den allerede overmandede mand. Den civilklædte betjent med den blåternede skjorte, kan godt lide peberspray!( Foto: Privat)
Så ryster vi lige pebersprayen en gang til og så et par ordentlige tryk i ansigtet på den allerede overmandede mand. Den civilklædte betjent med den blåternede skjorte, kan godt lide peberspray!( Foto: Privat)
1/2
Næste »

Denne video viser en overgearet civilklædt peberspray-betjent på arbejde ved sidste weekends Raw-arrangement på Docken i København, hvor flere tusinde unge festede i 10 timer til den største clubbing-event i Skandinavien.

Den 22-årige studerende M. er rystet over politiets magtanvendelse.

- Jeg var vidne til to civilklædte betjente, som anholdt en særdeles fuld person og brugte unødig magtanvendelse. De havde manden under fuld kontrol, og han sagde flere gange, at han ikke gjorde modstand. Alligevel var hans hoved trykket dybt ned i sandet, mens han ad flere omgange fik peberspray sprøjtet i ansigtet af den ene betjent, mens han lå på jorden i håndjern.

Chokerede
- Det stødte mig urtrolig meget. Vi var 4-5 personer, som var chokerede over det, vi så. Vi spurgte, hvad betjentene havde gang i og bad om deres personalenummer og filmede episoden.

- En halv time efter blev jeg anholdt og ført væk af de samme to betjente, fortæller den 22-årige studerende. Da han bad om at komme med på stationen, blev han løsladt.

- Jeg blev ført om i en baggård. Og politiet handlede alt andet end professionelt i og med at de svinede mig og min krop til, da de visiterede mig.

ekstrabladet.dk har bedt Københavns Politi om en kommentar til episoden:

- Vi kan kun opfordre til at videoen kommer politiet i hænde af gensyn til en undersøgelse af forholdet, siger politikommisær Lars Christian Borg til ekstrabladet.dk.

Ved du noget? Tip os på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen 1224@eb.dk

Sådan må politiet bruge peberspray

Dansk politi har måtte anvende peberspray siden 1. januar 2008.

I bekendtgørelsen vedrørende peberspray står: Politiet må kun anvende peberspray med henblik på:

1) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,

2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,

3) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg,

4) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,

5) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand, eller

6) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.

Før peberspray tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har til hensigt at bruge peberspray, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.

Efter anvendelse af peberspray skal politiet så vidt muligt og i fornødent omfang tilbyde at afhjælpe gener forårsaget af, at en person har været eksponeret for peberspray.

Har politiets brug af peberspray mod person medført gener, der skønnes at kræve lægehjælp, skal den pågældende straks undersøges af en læge.

Politiet må kun anvende peberspray af typer, som er godkendt af Rigspolitichefen.

-lise





Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Video: Se danske betjentes rørende æres-parade for dræbt kollega
Disse tyve stjal stort antal tablets og pcér fra skole: Hvem er de?
Eftersøgt 16-årig asylansøger på tyvetogt i Føtex: Taget på fersk gerning
Kunne Jesper Juls liv være reddet: Politiet vidste, at 26-årig havde stjålet pistol og tidligere skudt mod betjent
Pokemon-lokkeren har slået til igen: Stod pludselig midt på sti foran 12-årig dreng
39-årig mand stukket med kniv i halsen: Gerningsmand på fri fod
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen